Hvad gør man egentlig bedst med solfangerne om vinteren? Slukker man for deres pumpe? Min VVB er på 200L og bliver opvarmet af både solfangerne og BS pillefyr. Om vinteren er solfanger spiralen altid koldere end VVB. Om sommeren er der ikke behov for pillefyrets varme, så det er slukket.
Måske man bør holde det kolde vand fra solfangerne helt i ro om vinteren, så det ikke påvirker en for hurtig nedkøling af VVB. Altså stoppe dets cirkulation ved bare at slukke for solfangernes pumpe. Eller bør den være på, som sikkerhed imod frostsprængninger, selvom frostvæsken egentlig burde kunne klare den part.
Solfangernes pumpe kører kun når solfangerne er 10° over deres spiral i VVB.
Solfangernes styring bruger spiralens temp som måling, mens pillefyret bruger selve VVB vandet som sin måling, hvor det så slår over til sin to-vejs ventil, når der er et fald på 10° fra VVB setpoint for beholderes af varmt vand. Så de to varmekilder kører hver på sin måde og med hver sin pumpe.
Vedhæftet tegning er ikke een jeg har lavet, men det er den VVB jeg har (OKC 200 NTRR Drazice) og stort set det samme set-up.
Nu ved jeg godt at varme stiger, så da solfanger spiralen sidder nederst har den måske mindre betydning, men måske alligevel en kulde kilde. Den sidder jo indenfor i VVB.
Hvad gør andre mon?