Hjemme teori skrev: ↑14 jan 2019 21:41
Du forklarer fint, så jeg næsten kan forstå det, hvad generatoren gør når forbruget forsvinder.
Jeg forstår ikke, eller også forklarer du det ikke, hvad man gør når forbruget pludseligt stiger markant, andet end man har reserve generatorer stående som kan kobles ind eller man kan koble områder af nettet ud. Begge dele beskriver du som noget der benyttes ved fejltilstande.
Men hvad men den daglige load stigning hvordan håndteres den?
At forbruget går op, svarer til at du kører op af en bakke i din bil. For at holde den samme hastighed, så er du nødt til at træde lidt mere på speederen. Det samme gør man på enheden som driver generatoren, uanset om man snakker om turbine, dieselmotor eller andet. Skulle forbruget fortsætte med at stige og man ikke har nogle enheder klar til at klare den stigende last, vil man på et tidspunkt komme til et punkt hvor der ikke er mere tilbage at give af i drivenheden og fortsætter det op, vil det resultere i at frekvensen falder og til sidst bliver de overbelastet og kobler automatisk ud. Omvendt, hvis forbruget falder, svarer det til at kører ned af en bakke. Så løfter man foden fra speederen for ikke at køre for hurtigt
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
Skulle frekvensen så blive ved med at stige selvom at man drosler for brændstoffet, så kommer man til et punkt hvor at man ikke genererer noget energi mere. Skulle man så til sidst komme til det punkt hvor der ikke bliver tilført noget mekanisk energi til at drive generatoren, vil den så begynde at yde modstand og virker som en belastning. Dette kaldes retur-effekt. Hvis retur-effekten når et vis punkt, vil generatoren automatisk blive koblet ud efter en forud bestemt tid, for at beskytte både generator og drivenhed. En pludselig stigning i forbruget, kan f.eks. være at en anden enhed på nettet er blevet koblet ud på grund af en lokal fejl på nettet. Så er det at de andre enheder på samme net skal "gribe" lasten, hvilket er meget svært for dampturbine, da man først skal øge dampproduktionen for at imødekomme behovet.
Jeg har arbejdet med generatorer og tilhørende udstyr i lidt over 16 år og jeg kan sige dig at det var den bedste tid i mit liv. Det er efterhånden en del år siden at jeg stoppede med dette job, men jeg savner stadig de udfordringer som man havde på det tidspunkt!!
Et af de mest spændende projekter som jeg var en del af, kan du se her:
http://www.69pace.com/bwsc.htm