Martin RH skrev: ↑20 okt 2018 09:43
Goddag,
Håber emnet er placeret korrekt i forummet.
Familien er nyligt flyttet ind i en udlejningsejendom, med en Atmos DC25s brændekeddel.
Jeg er over de sidste uger blevet forholdsvis gode venner med kedlen, men jeg har problemer med at få temperaturen op. Jeg har brugt en del tid i manualer og på nettet, for at lære mere, men kan ikke gennemskue 'fejlen':
- Jeg fyrer med tørt bøgebrænde - Og opnår jf. termometret en temperatur på ca. 50°C efter en halv times tid. Når røggassugeren (?) stopper, stiger temperaturen til ca. 70°C.
- Den første uges tid fyrede jeg med egebriketter, inden jeg fik brænde. Der opnåede jeg en temperatur på ca. 60°C når kedlen kørte.
Måske skal smeden forbi og kigge på indstillingerne bagpå, men ville først søge hjælp her.
Har taget følgende billeder af fyret i drift:
Det tyder på at kedlen skal grundjusteres
Men for at få et fornuftigt resultat skal de se efter om dysen mellem de to kamre er i orden. Tag evt et par billeder af den og læg dem op
Kedeltermostat, stilles så sugeren slukker ved kedeltemperatur på ca 90 grader, derefter røres den ikke
Røggas termostat, ved opstart drejes den på min. Derefter stilles den på det samme punkt ved hver opfyring. Dette punkt skal de selv finde, det er der hvor røggas sugeren netop slukker når træet er udbrændt.
Trækregulator, kædelængden stilles så spjældet netop lukker ved kedeltemperatur på ca 92 grader
Primær/sekundær spjæld, her trimmes forholdet mellem primær luft og sekundær luft. Det er her forbrændingskvaliteten bestemmes. Kræver ofte noget trimming, men prøv med at skubbe spjældet helt i bund og så træk den 10 mm ud.
Når kedlen er i alm drift og opfyldning af akku pågår skal røggas sugeren køre hele tiden
Kedlens fremløbstemperatur styres primært af ladeventilens termostat og i begrænset omfang af trækregulatoren.
Røggas termostat er uden funktion
Kedlens drift termostat er uden funktion