Mit nu 4 år gamle RTB 16 vil ikke rigtig makke ret her efter sommerferien.
Har forsøgt at starte det op 4 gange, men allesammen med samme resultat. Det starter lovende ud, men efter cirka 30 minutter begynder lux periodisk at vise 0, ligesom røgtemperaturen begynder at falde (når aldrig over 60) og så går der yderligere cirka 30 minutter, hvorefter det lukker ned med "Varm faldskakt" og når jeg så kigger til det, så er pilletanken helt fyldt med røg.
Af den grund er mit bedste bud, at der er for dårligt træk, men hvorfor aner jeg ikke. Især ikke i dag hvor det blæser 10 meter i sekundet.
Her er hvad jeg har gjort:
- Mellem tænding 2 og 3 havde jeg brænder af og rensede den og brændkammeret lidt (der var dog ikke det store)
- Har haft renselem til røgrør af og fjernet lidt aske der
- Har åbnet renselem i bunden af skorstenen og kigget at der kun var aske der (skorstensfejeren mistænkte en fuglerede, men ingen grene eller lign)
- Har vejet piller af igen
- Har konstateret visuelt udefra, at der rent faktisk kommer røg op af skorstenen.
Og nu er jeg lidt blank.
Har tidligere haft et lignende problem én gang, men der var det på en helt, helt vindstille dag.
Her er mit fyr på Stokercloud:
https://stokercloud.dk/v3/#/madster2/main-page
Nogen kloge hoveder med gode ideer til hvad det kan være? :-)