Halløj i forum,
Det er beklageligvis et kendt problem. Her i området blev det ret akut, da der
blev seperatkloakeret, dvs kloakvand blev adskildt fra regnvand.
Grundlæggende en rigtig god ide, for hvorfor sende regnvand gennem et dyrt
rensningsanlæg, når det jo bare kunne ledes direkte ud i fjorden ?
Og det fungerer jo rigtigt fint, på mindst 90% af berørte matrikler.
Men, de der boede yderst på kloakledningen, med såkaldte lavtskyllende toiletter,
de fik jo hurtigt kæmpe problemer med forstoppelse på kloakledningen, der var jo
ikke længere vand nok, til at transportere 'indholdet' ud i hovedledningen.
Løsningen, den gider vi naturligvis ikke skrive her, men noget med, i nattens mulm og mørke,
så lige shunte mellem brøndene, for henholdsvis kloak og regnvand, sådan der kom
tilstrækkeligt flow i kloakledningen.
Derfor har vi her på matriklen fortsat en 12-litters fætter på det ene toilet, sådan jeg kan sove
roligt om natten, selv efter en gang brunkål mit die ganze mollevitten, for ikke at nævne gule
ærter og pandekager, hvor begge retter jo er kendt for at stimulrere peristaltikken.
( Ja, nu kommer selve Dr. Lintz sikkert om et øjeblik, og belærer mig om, at nu gider han sgu ikke høre mere om,
at jeg engang har bestået den lille latinprøve, så lad mig lige indsætte et relevant link
https://sml.snl.no/peristaltik )
PS. I øvrigt ser det gamle 12-litters montrom af et lokum ud som nyt, for dengang det blev produceret, formentlig
en gang i forrige århundrede, der var der altså bly i glasuren på toilettet, men det blev jo heldigvis forbudt, sådan det
nye Gustavberg toilet, på det andet badeværelse, ligner noget der er 'lort', undskyld ordvalget, for der hænger kalk og
snavs jo fast, så det kræver 32% saltsyre at komme til livs, men glasuren på det gamle lokum, det holder !
PPS. Sådan er der så meget, livet er som en drengeskjorte, for kort og beskidt.
PPPS. Blyholdig glasur, og 12-litters skyl, så kører det for dig, ren T. Hansen !
Dixi Baxi !