Indlæg
af Thomsus »
Jeg havde i går en spøjs oplevelse. Mens jeg var på arbejde, fik jeg en mail alarm fra Pellmon om 'Out of pellet', hvilket ikke gav mening, da der burde være rigeligt piller. Tre kvarter senere fik jeg en ny alarm 'Max chute temperature exceeded', og det gjorde mig lidt nervøs. Vel hjemme kunne jeg konstatere, at der havde været forbrænding i rummet ved den interne snegl, idet rummet var sodet, ligesom metalrøret ovenpå der tilfører piller. Det havde dog ikke været så varmt, at smelteslangen højere oppe var smeltet.
Fotocellen var smeltet, hvilket forklarede at den troede at der ikke blev tilført piller.
Jeg skiftede fotocellen hvorefter alt fungerede fint igen, men det anser jeg for at være kortsigtet, idet en fejlende intern snegl næppe kun fejler en gang. Så hvad bør jeg skifte nu, den interne snegls kondensator eller både kondensator og motor?