Hej Folkens.
Jeg er helt ny til det her pillefyrs halløj, så jeg håber i vil bære over med min uvidenhed. Har forsøgt at finde ud af så meget jeg kunne på nettet men nu har jeg nok brug for lidt råd.
Vi overtog sidste år en ejendom fra 1889 i Hadbjerg med et TwinHeat stokerfyr fra 2002, det har så vist sig at det trænger til en udskiftning. Så nu er jeg ved at undersøge hvilket jeg skal vælge. Det er en uforudset udgift for os da vi troede det var i orden, så økonomi er helt klart en faktor.
Vores hus er 220kvm i grundplan, 150kvm på 1.sal og bliver i øjeblikket totalrenoveret.
Der er hulmurs isoleret, 3 lags vinduer i stueplan og 2 lags på 1. sal, 250/300mm isolering under gulve, 150 mm mellem etagerne, og taget bliver isoleret efter dagens standarder.
Så all in all et stort hus, men velisoleret hus.
Derudover har jeg ca 60kvm værksted og 60kvm garage m. fyrrum (muret og lidt isolering på loftet), hvor jeg gerne vil kunne installere radiatorer på et tidspunkt, så jeg kan få lidt varme hvis jeg bliver smidt ud af huset
Jeg har talt med Hedestoker.dk som anbefaler et Scotte 16kw og lægge en åben rist i så den kan lave 24kw.
Er der nogen der kan forklare hvad det betyder med en åben rist? og om det har nogle ulemper?
En af mine kollegaer har et scotte fyr og anbefaler mig sætte et kompressor rense kit på og en 10'r styring hvis jeg køber et scotte fyr.
Det giver god mening for mig, men er der andre ting jeg bør overveje at montere?
Vi vil selvfølgelig gerne have udgifter til varmtvand og varme ned og er lidt i tivl om hvad der er billigst i sommer halvåret.
Vi har fået installeret en ny Metro Term kombibeholder Type 605C, som kan bruge varmen fra fyret men også selv varme vandet op.
Hvad mener i er det smartest at køre med fyret om sommeren, eller bruge el varmen til brugsvand. Er et scotte fyr velegnet til dette eller skal jeg overveje noget andet.
Det er lidt min situation, så jeg tager imod alle anbefalinger og gode råd.