Kl2 fås op til 75 kw så du kan sagtens finde en der passer i størrelsen.
Jo, teoretisk set kan en stoker til 25.000 være lige så god som en til 60.000
Men det er bare MEGET tvivlsomt at den er det.
Man kan altid diskutere hvor vidt den anden er 35.000 bedre. Det kender jeg ingen af modellerne til at kunne sige.
Det jeg gerne vil have dig til er, at se langsigtet på investeringen.
Lad os nu sige at du skal op og give 35.000 for den billige stoker og 100.000 for den dyre stoker.
Afhængig af varmeforbrug og husets isolerings grad kan du sagtens komme op og fyre for 36.000 kroner i træpiller om året.
Forskellen er så at den dyre stoker f.eks. kan fyre med skovflis. Skovflis koster ca 1/3 af hvad træpiller koster.
Så laver vi regnestykket:
Billig stoker = 35.000
Brændsel i 4 år - 4 x 36.000 = 144.000
Ialt 179.000
Dyr stoker = 100.000
Brændsel i 4 år = 4 x 12.000
Ialt 148.000
De efterfølgende år vil du spare
24.000 kroner, skattefrit lige ned i lommen.
Så er det da det begynder at blive sjovt at være stokerejer
Nu forudsætter regnestykket at anlæggene har lige stor virkningsgrad = udnytter brændslet lige godt. Den dyre vil højst sandsynligt udnytte det bedre.
Der er heller ikke taget højde for udgifter til montering.
Det er ikke en løsning jeg ville vælge med mine 150 m2 og relativ lave forbrug.
Det der gør det rigtig interessant er dine 500 m2. Jo større huset er, jo større vil besparelsen være ved brug af alternativt brænde.
Jeg håber ikke dette var alt for forvirrende, men derimod vil give dig lyst til at kigge på det alternative og få tilbud hjem på forskellige anlæg der også kan andet end træpiller.