Indlæg
af Brandsen »
Halløj i forum,
Sådan ! Godt gået, har selv tanken fyldt med spildkorn, kostede også gratis, og kan man ikke finde brændsel
til langt under træpille priser, så er investeringen i en ægte stoker jo ikke rentabel.
Havde også for år tilbage lidt raps, men turde ikke fyre med det rent. Dels fordi de små glatte bæster måske
kunne finde på at glide gennem sneglen, helt af sig selv, og dermed umuligøre en kontrolleret styring, dernæst
at de jo indeholder ca 46% olie, så det er dæl'me krudt i enhver stoker, og for det tredie var jeg bange for,
at de måske ville begynde at 'svede' ren olie når de kom tæt på brændkammeret. Rædselshistorien var jo,
at en stoker ikke havede 100% tæt sneglekanal, og den var ikke i vatter, så resultatet blev den lækkede
ren varm rapsolie. Brandfare, fejer og forsikringsselskab var næppe happy, for en stoker er jo kun godkendt
til fast biobrændsel, gentager ordet 'fast'.
Jeg blandede så 5% raps i træpiller, og øgede til 10%, husker ikke om jeg nåede op på 20% inden jeg løb tør,
men jeg skal da lige love for det drøjede på træpilerne.
Jeg vil derfor anbefale du starter med 20% raps, for så kan træpillerne opsuge evt ren olie, og herefter bare øge
mængden af raps, indtil du kører med mest muligt raps i din KSM. Jeg kørte og kører stadig med en Baxi,
så ved ikke lige hvor sammenlignelige de er.
Dixi Baxi !
__________________________________________________________________
Med venlig hilsen, Brandsen
Baxi Multi Heat 2.5 med 600l tank, iltstyring, prom 1.08 ( Installeret Oktober 2005 )
Scotte BS Mini 10kw ( Installeret Juni 2013 )