Indlæg
af PellX21 »
Jeg bruger en start/stop brænder fra sverige på en gammel salamanderkedel. I foråret satte jeg en 500l buffertank på anlægget, da jeg ville bruge strømoverskud fra solcellerne via elpatron. Jeg har også vejrkompensering på. Jeg har ikke oplevet øget forbrug ved at smide tank på - tværtimod.
Tanken er meget godt isoleret, og vejrkompenseringen gør at jeg virkelig får noget ud af den varme der produceres. Skal siges jeg har tung gulvvarme med klinker i hele stueetagen. Nu kan jeg jo ikke vide det med sikkerhed, men jeg gætter på, at der stryger et ton af mit forbrug, måske mere nu hvor brændeovnen endelig er kommet op (men det er jo en anden sag). Pellx varmer med fuld styrke (20kw) og slukker så når set.temp er nået (70). Den sender så signal om at starte igen når den runder 55 c, men jeg har start forsinkelse på, så tanken kan være helt nede og vende på 35-40 inden temp stiger igen. Jeg ved godt at ikke alle kedler kan holde til den slags, men det kan min gamle støbejernskedel. Pellx kører ikke henover maj-sept. Men jeg har haft den i 7 år og den er virkelig driftsikker og nem, bare den ikke får dårlige træpiller. Men udover vejrkompenseringen er der ikke noget smart ved den, rengøringen er jo et mindre cirkus i forhold til den moderne RTB kedel. Havde jeg ikke elpatron, buffertank og vejrkomp., så ville jeg helt klart vælge et moderne fuldt modulerende fyr, og du skal altså være obs. på at Pellux 100/Metrocompact 20 (min bror har sådan en, som han er ok tilfreds med, da han har et stort solvarmeanlæg) ikke kan gå specielt lavt ned i ydelse inden de slukker, hvilket vil give dig mange tændinger i sommerhalvåret.
Hvis markedet ikke har ændret sig siden jeg kiggede sidst, så er det RTB eller MGM der lokker mig mest - value for money, ikke at det er perfekt men til prisen er det godt. Passats produkter er ikke hvad de har været efter min mening - i en af deres reklamer står en sælger og praler med 10.000 tændinger på deres eltænder, hvilket jo ikke passer, hvis man hører ejerne af C1-2+. Der er mange modeller på det danske marked er mit indtryk, jeg ville helt klart vælge et der er noget viden/erfaring omkring, og en god service ikke mindst.