Indlæg
af Brandsen »
Halløj i forum,
Velkommen her på Blå Stue af Stoker Pro.
Jeg går ud fra, dit problem er at din Baxi 2.5 er for stor til det areal du opvarmer,
og dermed ikke kan få den til at lave 'lidt nok' varme om sommeren ?
I praksis er det ikke til at få en Baxi 2.5 ned under 7kw i ydelse, og her på matriklen
klarer vi os fint med 1kw om sommeren.
Du kan gøre som du selv er inde på, at køre med el-patron i vvb om sommeren.
Du kan faktisk også sætte el-patron direkte i din Baxi, der er 3 dækplader under
det aller øverste skjold, som sidder lige under styringspanelet, altså det blå
skjold der sidder mellem øverste låge og styringen, det hiver du af, sidder bare med
to clips, og så kikke ind bag de to lag rockwool, så får du øje på de dækplader jeg
taler om. Jeg har dog aldrig hørt om nogen der har gjort det, og ved ikke om det
er økonomisk rentabelt, men vil bare nævne muligheden.
Ellers kan du gøre som jeg, installere en lille 10kw Scotte BS Mini, parallelt med din
Baxi, og så sætte temp på Scotten lidt lavere end på Baxi, så starter Scotten automatisk op,
da den jo selv kan tænde, når du stopper din store Baxi efter vinter perioden.
__________________________________________________________________
Med venlig hilsen, Brandsen
Baxi Multi Heat 2.5 med 600l tank, iltstyring, prom 1.08 ( Installeret Oktober 2005 )
Scotte BS Mini 10kw ( Installeret Juni 2013 )