Indlæg
af Hasse »
Hej igen.
Tak for hurtig respons!
Ja, halmen gør bedre nytte i jorden, men det er stadig minimalt med halm jeg skal bruge til fyring,
kontra den mængde kvæggylle og dybstrøelse der i forvejen kommer tilbage til jorden for at blive pløjet ned.
Så at undvære de 30-40 bigballer til fyring spiller ikke den store rolle. Pladsen er der til opbevaring
under tag. Det koster 15 øre/kilo at få presset plus hjemkørsel. Kører i forvejen 500 andre bigballer hjem.
Skulle halmen købes på marken koster den 20 øre/kilo. Altså ender presning, hjemkørsel, opbevaring og
evt. køb, i max 45 - 50 øre/kilo halm.
Så halm er billigt, spørgsmålet er om fyret og forbruget er til det.
Og hvilken størrelse (kw) fyr kræver det at erstatte de 3, 28 kw oliefyr ?
3 pillefyr virker voldsomt med pasning, silokapacitet, plads og nye regulære fyrrum.
Der hvor oliefyrene står nu, egner sig ikke til pillefyr. Derfor gerne en samlet løsning hvor alt påfyldning,
vedligehold og dagligt tilsyn er samlet. Gerne i en fritstående "containerløsning" eller lignende.
Har alt materiel til læsning af både halm, flis og piller osv.
Skulle det være flis, skal det enten være indkøbt flis eller jeg skulle have en til at flise det jeg selv har
i skoven. Jeg vil ikke selv begynde at investere i flishugger for det.
Mht. varmetab i de henholdsvis 200 m, 100 m og 50m fjernvarmerør er det vist yderst begrænset hvor meget
varme der når at gå tabt fra fyret til varmeveksleren det pågældende sted. Omkring 1 grads tab ? i nye
isolerede dobbeltrør.
Ca. 1/3 af forbruget er på driften, resten privat ...