Nu har jeg fulgt med i denne tråd, og synes egentlig ikke jeg havde noget at tilføje, men så alligevel....
De fleste, herunder også mig selv, er enige om at vinterdæk er en god idé. Derudover synes jeg vandene
skilles en smule omkring de tekniske hjælpemidler, der tilbydes i nyere biler. Det virker som om der er
en gruppe, der mener at disse tekniske hjælpemidler bare indbyder til at man kører hurtigere, og så kan
de i øvrigt gøre det bedre selv, uden hjælp! -Det er så der filmen ligesom knækker for mig!
Jeg vil medgive, at følelsen af sikkerhed, når bilen er udstyret med diverse sikkerhedsforanstaltninger, kan
bevirke at man som fører tager lidt lettere på det, og kører en smule hurtigere end man ville gøre uden
netop teknikkens hjælp. Det gør jeg selv, og det kan jeg egentlig ikke se noget galt i. Hvorfor ikke gøre
brug af alle de tekniske hjælpemidler der er til rådighed? Så kan vi både komme hurtigere, og sikkert frem.
Hvis det virkeligt forholdt sig således at teknikken skulle være skyld i flere uheld i vinterføret, hvorfor er
det så at ulykkesstatistikken viser at der sker færre uheld jo flere tekniske hjælpemidler en bil er udstyret
med? Det skulle vel aldrig være fordi, at teknikken faktisk redder de mindre gode bilister fra at kører galt?
Jeg mener at teknikken giver en reelt løft til sikkerheden, og begrænser ulykkerne. Og det er fint nok, at
bilister i ældre biler uden de store tekniske hjælpemidler, er mere observante på det køretekniske, det
er de jo mere eller mindre tvunget til. Så lad os andre nyde når antispin hjælper med igangsætning på en
sneglat vej, og ABS hjælper med nedbremsningen, og ESP hjælper os gennem svingene. Det giver os tid
til rent faktisk at nyde vintervejret, og slappe mere af under kørslen
Mvh.