Jeg tvivler på at det er den store forskel, der skal store mængder syre i undergrunden for at fragmentere, sammenlign med et blomkålshoved og så går stilken op til overfladen (groft set) Så skal det stabiliseres f.eks. sandfrag lidt som en kabilærlag i et omfangsfræn her låses sandet fast med kemikalier, så olie og gas trænger igennem med sandet vil man ikke have med op.
På vej op dannes et hårdt lag indvendig i rørene (scale), upraktisk da det så er svært at betjene ventiler og stole på tal fra tryktransmittere. Så tilsætter man Anti scale, et kemikalie der gør at scalen ikke sætter sig. Når olien kommer til overfladen skal olie/vand/ gas separeres, det kunne man skaktens gøre i store tanke, det ville dog bare fylde vildt og tage en evighed, så processen speedes op med kemikalier, demulsifire samler oliepartikler, og waterclarifire samler vandpartikler så bliver faserne lidt som en teflon belagt pande, det hele glider lettere.
Når så skidtet er oppe så er der bakterie problemer, vand og gas danner H2S, i vandfasen tilsættes Biocide og i gas tilsættes H2S scavenger, begge to er celle dræbere.
Alt det for at vi kan forurene naturen ved søndagsturen i bilen, eller flyve en tur til USA, det kunne jo være sjovt at se hvordan der ser ud.
