Jeg har været ved at tænke lidt. Farligt fra morgenstunden af
Fyret har fra dag 1 stået til 24,9 KW i max. ydelse. Det har undret mig, siden at modellen jo max. kører 15 KW (17,3 KW i følge testrapporten).
Men jeg har tænkte, at det nok var som det skulle være. Det var jo nyt... Så det har jeg ikke rettet ved, før at TCNET var inde at pille på et par parametre.
Min tanke nu går på, om det var smart "bare" at ændre den ene værdi som angiver max. ydelsen. Hvad hvis de andre indstillinger med ventilator og ilt passer til 24 KW, så skal de vel også rettes til, hvis den nye max. ydelse hedder 15-16 KW?
En høj skorstenstemperatur skyldes vel i bund og grund at blæseren er for hård og trækker varmen oven ud. Fyret er ikke beskidt og får en tur i håndtaget dagligt.
Jeg har ikke bemærket de høje røgtemperaturer før jeg fik ydelsen skruet ned. Dengang var max. røg ca. 120 gr., nu er den 140 gr. Ved laveste ydelse 2 KW er røgen ca. 72 gr.
Der er lige et par billeder af indstillinger, jeg vil ikke lige begynde at skrue på knapper i blinde, før I andre kloge hoveder måske har kastet et blik på tallene.