xkfc skrev:Det var godt nok ubehøvlet af sælger at de ikke ville forklare jer hvordan fyret virker, jeg troede kun sådan noget hørte tvangsauktioner til.
Det er ikke alle Benekov der kan starte selv, det kan fint være at der skal en tændblok til, og da der står en pakke er det jo nærliggende at de skal bruges. Der skulle ikke ske noget ved at smide en tændblok ind til pillerne og så få noget varme på huset, men det er en god ide at læse manualen og få en fagmand til at forklare jer om fordele, ulemper, tips og tricks til netop jeres fyr.
Stokerfyr og Pillefyr kræver lidt arbejde og så skal der holdes lidt øje med hvordan de kører, specielt indtil det ligger på rygraden, men generelt kan man fint tage på 14 dages ferie med fyret i drift.
Gevinsten ved at sætte sig ind i fyret er en stor besparelse i fyringsøkonomi, specielt i forhold til alternativer som El, olie og gas.
Hilsen Kenneth
Jeg er også rigtig skuffet, for jeg har spurgt ejendomsmægleren flere gange inden overtagelsen, om vi får en vejledning og om sælger kom med ved overdragelsen. Men alle er åbenbart ligeglade. Sælger har vist heller ikke den store lyst til at møde os, for der er mange ting, der ikke er, som de skal være. Øv :-(
Jeg tror jeg forsøger at ringe til Gyrstinge VVS (lokal) og høre, om de kan komme og hjælpe os. Jeg har en mistanke om, at det der er sat for med gaffatape ikke skal være der. Så måske er det en god ide at få det hele kigget igennem - og evt. kunne vende tilbage til sælger hvis der er noget galt - og få en god og grundig forklaring på, hvordan sådan et fyr virker.