Kære venner.
De første flere hundrede v.v.beholdere jeg satte op, var ikke emalierede, og de var også uden stavanode.
Vi gav kunderne dette råd, at de skulle bare fyre godt op de første par dage, helst helt op på de 85 - 90 grader.
Når vandet blev så varm, aflejrede det en lille smule kalkbelægning eller lignende på indvendig side af beholderen.
Og jeg garanterer, der er nogle af disse beholdere, der er over 50 år nu, og holder stadigt vand.
Så det er altså ikke noget, der skal gøres til et problem.
Skulle der være et par beholdere, der har fået emalie, og man skærer og svejser på dem, så kan det nemt afhjælpes med at montere en magnesium-stavanode, så behandler de sig selv indvendigt, idet anoden afgiver en lille belægning på de reparerede steder.
(Det øverste billige anlæg) kan, "hvor pladsforholdene er til det" gøres endnu billigere, ved at sænke solfangerne, så fangernes øverste ende bliver under bunden af den nederste kappe. Så anlægget kan kører ved selvcirkulation.
Jeg har lavet et par stykker, og det kører fantastisk, uden styring og uden pumpe.
Cirkulationen starter selv, når solen påvirker fangerne, og går også selv i stå, når fangerne bliver koldere end kappens væske.
Jeg har efterhånden ret mange forskellige diagrammer liggende på computeren. Jeg kender bare ikke teknikken, med at få dem lagt ind. Så stor tak til Pelle og Kaptainen, som hjalp mig denne gang.
Men jeg må have det lært.
Pelle har lige lært mig, at klikke det rigtige sted, for at få det nederste diagram, til at blive pæn og tydelig.
Stor tak til Pelle.
Hvis nogen i dette forum har vanskeligheder med, at få tilkoblet akkumuleringstank eller solvarme, eller jordvarme, eller noget helt tredie, så send venligst en mail, hvor I skriver om Jeres problem. Så skal jeg hurtigt strikke et anlæg sammen til Jer ganske gratis.
mailernst@mail.dk
Med venlig hilsen
Ernst Drastrup.
Miehesgade 26 9510 Arden. Første smed med solvarme i DK.
Kom i lære 1946, og har lavet sort arbejde lige siden. (mest i sorte rør).