nemocharley skrev:
en ærværdig alder for en aktiv jagthund.
Det er noget underligt noget med de kræ, jeg har haft hund det meste af mit liv - og selv om de kan være så nervefræsende belastende en gang imellem, så er det uendeligt trist, når man ikke har dem mere.
Det oplever vi også. Vores ruhårede hønsehund, der døde for ca. 3 år siden, blev 11 år inden den kom alvorligt til skade og desværre måtte have hjælp til at komme herfra. Vi var nær aldrig kommet over det. Når en hund bliver gammel sker der jo ofte det, at den har tilpasset sig i så høj en grad, at den bliver helt menneskelig. Man er nødt til at stave forskellige ting til hinanden, hvis der er noget den ikke skal vide, idet enkelte ord, kan få den til at springe rundt som en gummibold
Derfor er det helt naturligt, at der opstår et enormt tomrum, når der forsvinder et fuldgyldigt familiemedlem. Lige nu ligger vores 8 mdr. gamle hvalp inde i sengen hos sin mor. Det er fast rutine om morgenen, at hun kommer op og bliver puttet. Nogen vil måske mene, at en jagthund hører hjemme ude i en løbegård, men en nær tilknytning og naturlig god kontakt med hunden, er afgørende for den måde hvorpå jeg arbejder med den. Når vi er på vores daglige tur i Hareskoven, så kalder jeg ikke på hende en eneste gang, og hun ved hele tiden hvor jeg er. Igår middag gik vi i kanten af skoven og ude på engen stødte vi 3 stykker råvildt - en rå og to smaldyr, der strøg afsted med spejlet slået helt ud (Gad vide om det er dem Lintzyboy har fotograferet
) Jeg hev mobilen op og ville fotografere det flotte syn til jer, og mens jeg fumlede med telefonen gik hvalpen af hånd. Held i uheld drønede hun lige ind i et elektrisk hegn 50 meter væk. Hun gav naturligvis et vræl fra sig, og styrtede tilbage til sin far. Nu må vi se, om hun er blevet klogere, når vi kommer forbi igen her til middag.
Venlig hilsen
