Om forhåbentlig få mdr tid skal børnenes 6 m3 have pool sættes op igen.
Som kuldeskær person vil jeg dog gerne sætte noget opvarmning på vandet men som sparsomlig jyde skal jeg have fundet den billigste løsning - også i betragtning af at det sikkert kun kommer til at dreje sig om 2-3 mdr om året poolen er oppe.
Hvordan får man nemmest & billigst lavet noget varme til en sådan pool ?
I Onkel Skrald eller tilsvarende kan man købe diverse plastic varmer til 500 kr hvilket jeg finder lige dyrt nok for den gang plastic.
Umiddelbart havde jeg tænkt mig at en ganske almindelig grøn armeret 20-25 meters have slange og slange den ud på mit flade sorte garage tag, Sætte en almindelig cirkulationspumpe (Grundfos eller tilsvarende) på og så se hvordan det går når vandet cirkuleres.
Vandet vil skulle pumpes fra poolen og ca 2,5 meter op på taget så den kinøjser pumpe der kom med poolen kan nok ikke gøre det.
Er der nogle der har erfaring eller kan regne på om jeg er helt galt i byen men en sådan løsning ? Vil det kunne opvarme noget, er det nok bare at slange en sådan have slange ud på taget eller er det for lidt/meget varme der vil komme ud af det ?
Andre tilsvarende (billige) muligheder for at varme poolen op modtages gerne.