newpas skrev:Min hukommelse svigter mig men jeg mener at kunne huske at der har været omtalt et forsøg på nettet med et stof som kan optage og lagre meget store mængder varme. Måske andre har været mere observante end mig?
Det er der flere materialer der kan, selv vand kan gøre dette trick. Sådanne materialer kaldes Phase Change Material, eller PCM. BASF laver noget der hedder Micronal, som f.eks. kan indsættes i beton.
Hver slags PCM er utrolig effektiv, men kun omkring en bestemt temperatur. Det er energien der bruges til at smelte materialet, som igen frigives når det størkner. Et godt eksempel er VAND, det er en slags PCM med en reference temperatur på 0 C. Denne temperatur kan sænkes ved at f.eks. tilsætte salt i vandet, men ikke øges (desværre).
Ulemper ved PCM:
- Da det i processen for at blive varmet op og optage energi bliver flydende, kræver det en eller anden form for beholder. Så er vi tilbage til det med vand - det kan lække hvis der er en utæthed i denne beholder
- Det virker kun ved en bestemt temperatur for det pågældende PCM
- PCM er ofte ikke særligt varmeledende i sig selv, og da det ofte er indkapslet, er selve indkapslingens materiale endnu en isolator
- Visse typer PCM er miljøskadelige, om ikke andet så i store mængder. Utætheder der medfører at det kommer i grundvandet gør at det er begrænset hvor man kan bruge det
- PCM er ikke specielt billigt, alt efter hvilket materiale (vand er ikke særligt dyrt men virker ikke over 0 C). Derfor er PCM mest anvendt i applikationer som enten er meget vigtige (f.eks. temperatur-kontrol af afsides liggende mobiltelefon mast stationer), eller hvor materialet gennemgår en komplet cyklus mindst en gang dagligt.
Fordele ved PCM:
- Det meste PCM kan smelte og størkne i uendelighed, uden at tabe sin effekt
- Mængden af energi der oplagres/frigives i en cycle kan være enorm, materialets vægt og volume taget i betragtning
- I koncentreret solvarme, hvor spejle sender sollys til en central beholder der varmes rigtig meget op, kan man bruge f.eks. "molten salt" (som er et PCM) til at lagre varmen fra om dagen, hen over natten, så el-produktionen fra solvarme kan spredes ud over et større tidsrum af dagen.
Jeg skal ha en løsning til et hurtigt lager, som helst er vedligeholdelsesfrit (derfor helst ikke et flydende medie). Beton med varmesnegl i, hvor der er PCM kapsler støbt ind i betonen (søg f.eks. på nettet efter "PCM beton"), kan også være en mulighed men jeg ved ikke om prisen på PCM kapslerne er det værd, og om varmen ledes hurtigt nok ind i PCM'en.