Så blev der tid til at lægge billede ind.
Først lige lidt baggrunds historie.
Fyrrummet blev lavet i 1981, hvor det første brændefyr der blev sat ind var en gammel salamander kedel, sammen med en 110 liters kombivandvarmer som eneste varmekilde, det oliefyr der stod her var et museumsgenstand som i nyrenset tilstand havde et tab på 25%.
I 1999 hvor vi renoverede huset som er fra 1725 blev der installeret et 14m2 Arcon solvarmeanlæg sammen med en 250 liters
vandvarmer og en 750 liters akkumuleringstank, rent økonomisk var solvarmen ikke den store forretning, men glæden ved ikke at skulle fyrer i 4-5 måneder om sommeren har været hele investeringen værd.
I 2004 røg Salamanderen ud og erstattet med et Roca brændefyr og et Roco oliefyr ( ja undskyld jeg var ikke klogere dengang).
I 2012 røg det hele så ud, og blev erstattet med Atmosen og Pillux 100 fyret samt ny 1500 liter akkumuleringstank, nu havde vi pludselig
varme hele tiden og kommer aldring hjem til et koldt hus
Var det dyrt? ikke i forhold til det oliefyr som stod her da vi overtog ejendommen, vi har vel brugt omkring 180.000 Kr. i alt over de sidste
34 år på de forskellige udskiftninger, jeg tør slet ikke tænke på hvad olieregningen ville have været.
Er der noget jeg ville lave anderledes i dag? ja jeg ville tage en 2000 liter akkumuleringstank i stedefor så var der en større del af
vinteren, hvor jeg kunne nøjes med at fyrer en gang i døgnet, men ellers er der ikke noget jeg ville ændre på her efter 2 1/2 vinters erfaring.
I 2012 installerede jeg også et 5500 watt tyndfilms solcelleanlæg, 12 paneler som ligger syd øst, og 24 paneler som ligger mod nordvest,
det var de eneste tagflader der var til rådighed, det har i 2014 produceret 4400 kwh. med den placering er det vel ikke så ringe.
Solvarmen har i 2014 produceret 4600 kwh.
Brænde kommer fra egen skov.
Så mit totale energiforbrug på ejendommen er PT omkring 4000 Kr. om året til køb af 1 tons træpille samt faste afgifter på el.
Her i efteråret har jeg lagt en jernplade ind over dysen i Atmosen, så må vi se om det forlænger levetiden for dysen, pladen er 10 mm tyk
hvilket jern den er lavet af ved jeg ikke, det eneste jeg kan se er at den stadigvæk ligger som den dag jeg lagde den ind, den har ikke
slået sig det mindste.
Godt nytår til jer alle