Lille opfølgning: Så har jeg fået flyttet min eks-beholder op på loftet, gennem beton-dækket. Selve opbygningen på rør og beholder har jeg ikke ændret på, både p.g.a. "dovenskab", og som forsøg
Afløbsrøret er blot planlagt til at gå ud på taget, i stedet for ned gennem betondæk til afløb.
Beholderen sidder nu ca 3,5 meter over toppen på akk-tanken, og giver dermed et reelt tryk på vandet.
Anlægget har været fyret op flere gange, på et tidspunkt med en top-temperatur på 84 gr., det højeste jeg kan få den op på.
Dette gav naturligvis en masse luft, som jeg, manuelt, måtte lukke ud af min automat-udlufter, da den underligt nok ikke selv vil!
Under disse fyringer er der løbet godt 30 liter ud (som forventet), men der er nu ikke tegn på tømning af eks-beholder eller dannelse af "ny" luft i akk-tank.
MEN ............. en ting jeg ikke kan få bugt med, og som jeg måske skal starte en ny tråd med ....... men vi kan jo prøve hér:
Der er hele tiden en lyd af vand-plasken inde i min akk-tank!!
Det er ikke så meget som tidligere, men det er helt tydeligt, at tanken IKKE er luft-tom! Det betyder, som jeg ser det, at der er en konstant opblanding af luft og vand, som ydermere giver extra uro i lagdelingen på tanken.
Men det er ikke nok, til at det kan udluftes gennem udlufteren, selv ved maksimal opvarmning. Og det er ikke muligt at udlufte tanken i toppen! Der er en plastik-klap i toppen af den hvide isoleringskappe på tanken, men hullet er fyldt med isolerings-skum, og så vidt jeg kan se, er der formegentlig en udskiftelig anode dernede, men den kan man heller ikke komme til.
Se billeder af tilslutning og tankens opbygning .....
- Tanken tilslutning og automatudlufter.
- Snittegning af tanken.
Tanken er købt ved VVS-Eksperten sammen med et solfangersæt. På forespørgsel hos dem, fik jeg tilsendt en 7-siders "Teknisk Specifikation", men den oplyser intet om total udluftning af tanken.
Håber nogen har ideer ............ om man evt. skal "grave sig ned i isoleringen og se til anoden, eller andet? Vil jo også nødig danne grobund for rust ........
Ellers prøver jeg at lave en ny tråd, andetsteds