Nu er sæsonen næsten slut, og kedlen har kørt fint. En enkelt defekt røggas termostat blev byttet på garanti af Hedestoker.
Røggas temperaturen ligger mellem 160 og 200 grader ah. af hvor ren røg gas køle rørene er ved en ydelse på mellem 42 og 44 kw.
Min kedel har 8 af disse rør bag på. De 7 er med turbolatorer, en enkelt uden da den sidder lige under bypass spjæld og dens lukkemekanisme og en turbolator derfor ikke uden videre kan proppes ned i røret.
Havde kontakt med Atmos support ved juletid og snakkede med dem om forskellige måder at optimere virkningsgraden, evt. ved lavere røggas temperatur. På 25 og 30 kw GD kedlerne er der en ekstra røggas bremse lagt ind i røgkanalerne på hver side af det keramiske sekundære brændkammer. Jeg spurgte ind til hvorfor disse røgbremser ikke var at finde på 40 kw modellen, og fik svaret at det ikke var nødvendigt da virkningsgraden på 40GD kedlen var god nok uden og det desuden kunne nedbringe røggas temperaturen så man kunne få løbesod. Røgbremserne ville ifølge fabrikken kunne øge virkningsgraden med 1-2% og en reduktion i røggas temperaturen på mellem 20 og 30 grader. Hrmm, det måtte da prøves, jeg har en fin skorsten og kan sagtens klare mig med koldere røggasser.
De er nu monteret og minsandten om ikke røgtemperaturen faldt med 30 grader, fantastisk.
Samtidig blev der også monteret turbolator i det 8. og sidste køle rør, Ved at dele turbolatoren i 3 stykker med vinkelsliberen, og med en stålring forbinde de 3 stykker igen, kan turbolatoren let listes ned på plads.