Indlæg
af MichaelK »
Nu er min Volvo V40 jo ikke nogen lille bil, men den holder hvad den lover.
Modellen er opgivet til 12,8 km/l, og det holder den næsten (12,5). Min er
en 1,8 122 hk., uden turbo, men det er fint til mig. Derudover så kører jeg
ikke specielt økonomikørsel, men bruger dog fartpiloten så meget som muligt.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg ville føle mig snydt, hvis jeg købte en bil
med så store forskelle mellem det opgivne, og det faktiske forbrugstal. Den
type "salgsgas", burde være forbudt. En god brændstoføkonomi er jo blevet
et vægtigt salgsargument, og en vigtig faktor for valget af bil.
Dertil er der selvfølgelig hele måden bilafgifterne beregnes på, da en god
brændstoføkonomi giver en billigere ejerafgift. Derfor har priskonkurrencen
også presset bilfabrikanterne til, at presse så mange km/l ud af bilerne, så
den bliver så billig som muligt for forbrugerne at købe og bruge. Det er også
med til at gøre bilfabrikanterne mindre motiverede for, at opgive realistiske
forbrugstal. Der skal lovgivning til, før det bliver lavet om.
Et lille lyspunkt på de "snydte" bilejere er der dog at finde i det faktum, at
hvis de realistiske forbrugstal skulle ligge til grund for afgiftsberegningen, så
ville de skulle betale mere for at købe og eje bilen.
Mvh
»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«
Citat: Mark Twain