har du et tal på årsforbruget? nu med den nye isolering falder det jo noget - hvad med vinduer, døre - radiatorer eller gulvvarme? Lidt flere detaljer på
Det som den dominerende varmefilosofi siger er at man skal finde den kedelstørrelse som lige akkurat kan varme huset op når der er minus 12-15 grader uden for. Kvadratmetermæssigt vil man sige at en 10kw kedel vil være fin til dit hus, især når der nu efterisoleres. Tanken er her at fyret kan brænde længe uden at stoppe, for derefter at skulle starte op igen når der kaldes på varme. Med de pausefyrende stokere (som du jo ikke ser på) var det i særlig grad vigtig at ramme den rette kedelstørrelse, for at undgå pausefyring i lange perioder, som var uøkonomisk.
Nogen vil sige at at pellux 100 med sin bundydelse (før den slukker) på 4-5kw er for høj til dit behov, med mange tænd/sluk til følge. Ligeledes at dens topydelse på 18-19kw er for høj til dit max-behov (kedlen kan dog indstilles til at stå ml 4-5kw og 10-12kw hvis jeg husker ret fra en af de mange tråde herinde på forum).
Nuvel - i Sverige har man grebet det lidt anderledes an nogle af de svenske brændere kører efter start/stop som et oliefyr. Nogle af brænderne har mulighed for trinvise indstillinger - typisk ml 10 og 20kw (man kan finindstille yderligere 20-35% på dem - således man kan komme helt ned i 6-7kw fast ydelse). Baxis tpk scanpell brænder har vistnok tre settings 6, 16 og 22kw hvis jeg husker rigtig. Kritikken af tænd/sluk går på at der spildes brændsel - da træpiller ikke er så let-antændelige som olie. I praksis er dette dog lidt svært at efterprøve - men langt de fleste producenter sværger til fuldt modulerende brændere, som først slukker under 3kw området (når vi taler mindre pillefyr)
Vølunds Pellux 100 virker næsten som lidt en hybrid (hvis en scotte og en iwabo nu parrede sig
) - den kan modulere (men kan ikke matche nbe-brænderens høje effektivitet i de lave niveauer 3kw og mindre - ), den er testet til 50.000 tændinger (der kan nbe eltænderen så ikke følge med - men de er billige) og den har en del smarte styringsfunktioner og tilkøbsmuligheder. Prisen med tilskud ved hedestoker på 23500dkr er heller ikke så ringe endda.
http://www.hedestoker.dk/pillefyr-voelu ... ellux.html - Jeg synes, det er et godt helstøbt pillefyr med en tæt kvalitetskedel, og brugerne lader da også til at være glade for den.
http://www.biomasse.teknologisk.dk/kedl ... asp?id=449
Det handler også meget om hvem du er. Hvis du er elektronik-tosset, elsker at pille og finjustere - debattere finindstillinger osv osv - så er scotten og dette forum et godt bud.
Hvis du ikke gider at nørde med pillefyr og opvarmning, men er okay med at rense i ny og næ så er atmos, baxi tpk en mulighed
Pellux har en delvis rensefunktion, og display i kedlen m.m som gør at den nok også tiltaler nørderne. Jeg ved dog ikke om internet opkobling er en mulighed endnu.
Hvis du virkelig ikke gider andet end at slæbe piller - så er det nbe´s nye RTB eller MGM - begge rummer også muligheder for nørderier.
Om dit hus passer til en Pellux? - der er flere herinde der har pellux til under 200m2 og med årsforbrug under 5-6 ton. Jeg selv har en 12-13kw start/stop løsning med buffertank og solvarme til et 8kw hus, det fungerer fint, selvom det ikke kan så meget andet end at holde huset varmt og give os varmt vand. Efter jeg fik det stillet rigtig ind har det kørt upåklageligt og skal bare renses en gang imellem. Pellux kan købes med iltstyring hvilket gør den mindre følsom for skift af træpilletyper.
uanset varmeløsning - så er der en del besparelse hentet i at kunne køre i kortere/tidsstyrede perioder i overgangssæsonerne, og varmtvandsprio kan også være en god idé.
Find en lille håndfuld pillefyr der passer til dig og tag ud på fyrspark ved private.
Husk det praktiske omkring opbevaring af træpiller og hvor de skal bæres til og fra. Fyrrummets beskaffenhed og skorstenens egnethed - skorstensfejer skal sige god for det hele.