From skrev:
Det er vel kun et problem hvis fyret står i sin "egen" brandcelle ? Mit hus er feks. ikke opdelt i brandceller.
Men fyrrummet skal jo være en brandcelle, og derfor kommer man jo på kant
med reglerne. Samme regler er dog en smule forskellige, alt efter placeringen
af fyrrummet.
Jeg har f.eks. fyrrum i kælderen, lige under køkkenet. Her er der eksempelvis
ingen krav om branddør i fyrrummet, selvom det sikkerhedsmæssigt kunne
være en rigtig god idé?
Havde fyrrummet derimod været placeret i en sidebygning (udhus, lade, o.lign.),
så skulle der både have været en branddør, og adgang ud i det fri fra fyrrummet.
At sneglegennemføringer i vægge alligevel tillades, beror sikkert på den måde
en evt. brand vil opføre sig på? Her er det vigtigere at sikre loftet, end forbyde
en lille hul i væggen. Derfor vil magasinpåfyldning gennem loftet, sædvanligvis
ikke blive godkendt uden en cellesluse, hvis der er fastmonteret direkte adgang
til fyrets magasin?
Nogen placeringer af magasiner uden for brandcellen, tillades sikkert også fordi
der ofte vil være tale om det originale magasin tilhørende fyret? I disse tilfælde
er magasinet jo både udstyret med et tætsluttende låg, og en smelteslange ved
tilslutningen til selve brænderen. Der er altså en vis form for sikkerhed her!
Nu er Brandteknisk Vejledning Nr.32 (BTV32) jo ikke lovstof, men udelukkende
en vejledning. Derfor kan man ikke sige, at fyrrummet ikke vil kunne godkendes,
hvis teksterne i BTV32 ikke er overholdt 100%. Det er i allersidste ende din egen
skorstensfejer, der har det sidste ord. De regler han forholder sig til er lovstof,
og som alt andet lovstof er det i vid udstrækning åben for fortolkninger. Det er
derfor ikke alle skorstensfejere dømmer ens.
Mvh.