Et efter min egen mening godt råd
Start nu med de dersens hyggehøns. Så finder du ud af, om det er noget for dig.
Jeg startede med Isa Brown. De gav mange æg, men var barrøvede efter en enkelt æglægningssæson. Ikke særlig kønt at se på. Desuden flyver de, og kræver derfor en overdækket hønsegård.
Har også haft Rhode Island (den smukkeste af alle høns, bortset fra min kone
), Jersie Kæmper og Gul Orpington. Jersie Kæmperne var modige og stærke og satte min daværende korthårede hønsehund på plads. Ok - skal retfærdighedsvis siges, at den under flere jagter har apporteret hønen, der havde passet fasankyllingerne ude i skoven. Efterfølgende var hønen uskadt og kunne sættes tilbage til fasanerne, som den stadig var mor for
Det med fasankyllinger skal du have hjælp til. Det kræver virkelig noget, for at de ikke skal få lungebetændelse og dø. En god høne er en forudsætning, men du kommer også selv på arbejde. Det er jo ude i skoven, hvor hønen skal holde på fasankyllingene, at problemerne kommer, og dem er der nok af. Laver du blot et hold fasaner hjemme i hønsegården og derefter sætter dem ud oppe på din jagt, så render de deres vej, med mindre du kan tilbyde dem noget helt særligt.
Har haft agerhøns hjemme i haven, som jeg har brugt til hundetræning, men det må du spørge ind til, hvis du er interesseret
Venlig hilsen og knæk og bræk