triumph skrev:
Nu tager du for det første udgangspunkt i et nyt værk. Ikke dem som danmark hovedsageligt er udstyret med, hvor virkningsgraden er meget lavere.
Dernæst tager du udgangspunkt i at der er et fjernvarmenet, der kan aftage alt fjernvarmen. Hele året.
For det første er der mange kraftværker hvor fjernvarmenettet ikke en gang er stort nok til at aftage overskudsvarmen om vinteren.
Og om sommeren er forbruget meget lille.
Men ledningstabet er lige stort, om der er lille eller stort forbrug (asnæsværket lever ca. 10.000 kw fjernvarme/t om sommeren, ikke meget og starte et kraftværk op for)
Og til sidst tager du udgangspunkt i at alt den producerede el bliver brugt i en varmepumpe med en cop 3.
Der er dog immervæk et væsentligt el forbrug til tv, køleskab, computer osv.
En mere realistik "ønsketænkning" kunne være:
Kraftværk har virkningsgrad på 95% => 570 kwh bliver til varme, 380 kwh bliver til el, 50 kw er tab
½ af året kan fjernvarmen ikke aftages => 285 kwh, bliver brugt. Der er 15% rørtab inden slutkunden => 242 kwh nyttiggjort
El´en har 2 % transmisionstab => 372,4 kwh hos kunden
Af el´en bliver ½ brugt til varmepumper (cop 3) = 558,6 Kwh varme og ½ bruges til anden elforbrug = 186,2 kwh
Totalt får man altså 242 + 558,6 +186,2 = 986,2 KWh for hver 1000 kwh indfyret effekt.
Men det kræver nyere kraftværker (hvilket ikke kommer pga lav strøm pris) Langt større fjernvarmenet, samt massiv udbygning af varmepumpekapaciteten (hvilket passer dårligt med en samtidig udbygning af fjernvarmenettet
De gamle værker i Danmark er stort set lukkede. Det er kun dem med fjernvarmegrundlag der har økonomi tilbage. Forskellen i virkningsgrad på et gammelt værk med fjernvarme ligger måske 5% lavere. I DK er vores kraftværker faktisk rigtig gode.
Mon ikke asnæsværket har en lille kedel der kun laver den fjernvarme der er brug for i Asnæs? Næppe noget de holder en blok i live for.
Nu snakker vi jo kraftværker og fjernvarme kontra biofyr i husstande. Derfor har jeg taget udgangspunkt i at det er opvarmningsenergi vi skal bruge. En varmepumpe i huset vil jo også kører på en del vindmøllestrøm som evt skulle sælges til udlandet istedet, så det er et dobbelt win.
Din betragtning omkring at et kraftværk kører hele året og også i skoven. For det første kører de kun når der er penge i det. Dvs. enten er strømprisen høj fordi der ikke er vind til rådighed, eller transmissionskablerne er ude. Dvs. de kører for at skabe forsyningssikkerhed. Alternativt kører de del eller lavlast.
Udbygning af varmepumper passer fint med udbygning af fjernvarmenettet. De steder hvor folk bor tæt laves der fjernvarme, hvor man bor fjernt er det varmepumper.
Nej, der kommer ikke nye kraftværker. Men er vores kraftværker så forældede? Det mener jeg ikke. De ældste er nu lukkede, eller lagt i mølpose. (Ensted, Stigsnæs, det meste af Asnæsværket og Kyndby står kun som reserve ved netproblemer) Alt i alt ser jeg en branche der er ved at tilpasse sig med mindre biomassefyrede enheder, istedet for kæmpe kul kæmper. F.eks. Amagerværket.
Det der er grotesk er f.eks. at DONG bekæmper udviddelse af fjernvarme net i en by som f.eks. Næstved. Der er ca 50% fjernvarme og 50% gas. Vi taler om et statsejet (eller nu delvis statsejet) firma, der modarbejder udbygning af fjernvarme på biomasse.