Er ved at skulle udskifte gammel salamander med en ny Scotte 16 kW. I den forbindelse, vil jeg også udskifte min gamle kappebeholder til en moderne varmtvandsbeholder, men jeg er lidt i tvivl om dimensioneringen.
Kappebeholderen er på 150 liter.
Beholderen skal dække forbrug for 2 voksne og 2 børn.
Vi har pt. én bruser og ét spabad for to personer. Dertil 3 vandhaner.
Jeg vil installere varmtvandprioritering i forbindelse med udskiftningen.
Som det er nu, kan vi godt løbe tør for varmt vand, når spaen en sjældent gang fyldes og der tages bad i forbindelse med, men ellers aldrig.
Jeg formoder at en moderne beholder med spiral, vil være betydelig hurtigere til at varme vandet op, så vil jeg mon kunne nøjes med en 100/110 liters beholder?
Desuden er jeg lidt i tvivl om valg af mærke; Metro combi vs. Vølund QMC vs. Vølund QMC plus vs. Sunstar?
Inden for de næste 5-10 år vil jeg måske installere solvarme. Kunne det være en idé at vælge en beholder der var forberedt til solvarme (200-300 liter), eller vil det være spild pga. pris+varmetab i perioden indtil jeg installere solvarme?
En sidste ting er varmtvandsprioteringen; skal jeg her vælge 3-vejs eller 2-vejs?
Mange spørgsmål, håber at nogen kan hjælpe mig
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
Mvh. Kristian