Indlæg
af salemander »
fandt svaret selv men tager dog lige en snak med fejer alligevel
Anvisning 216 om BR08
< Forrige Næste >
8.5.2 Tilslutning til skorsten
Bygningsreglement
Stk. 1
Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme skorsten, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.
Vejledning
(8.5.2, stk. 1)
Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten.
Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning.
Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel.
Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg.
Skorstenens lysningsareal bør svare til den røggasmængde, som skal bortledes via skorstenen. Røggasmængden er proportional med den indfyrede effekt, men der er dog forskelle afhængig af brændslet. Det skyldes variationer i brændslets vandindhold og det luftoverskud, der er nødvendigt for at opnå en god forbrænding. Fast brændsel (på nær koks) udvikler større røggasmængder end olie og naturgas.
Er lysningsarealet for lille, bliver røggashastigheden høj, og dermed kan modstanden i skorstenen blive for stor. Lysningsarealet bør heller ikke være for stort, idet der herved kan falde kold luft ned i skorstenen, med kondensdannelse og løbesod til følge. Skorstenes lysningsareal bør ligge indenfor grænserne i diagrammerne:
Picture 58
Figur 8.5.2.1a. Anbefalet skorstenslysning, olie/gas.
Picture 59
Figur 8.5.2.1b. Anbefalet skorstenslysning, fast brændsel.
Bygningsreglement
Stk. 2
Åbne fyringsanlæg (pejse) må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten uden aftræk fra andre fyringsanlæg.
Lysningsarealet i skorsten og røgrør skal være mindst 300 cm². Hvis pejsens frie åbning ikke er større end 2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm².
Vejledning
(8.5.2, stk. 2)
For gastyrede pejse henvises til Gasreglementet.
Åbne pejse arbejder med større røggasmængder end lukkede fyringsanlæg, fordi de har et meget større luftoverskud. Endvidere er røggastemperaturen lav pga. luftoverskuddet. Derfor bør luftmodstanden i skorstenen mindskes, hvilket fx kan ske ved at skorstenen har tilstrækkeligt stort lysningsareal. For pejse er skorstenshøjden særlig kritisk, da det kan være vanskeligt at skabe tilstrækkeligt træk og undgå røggener i lokalet, hvor pejsen er opstillet, hvis skorstenen er for lav.
< Forrige Næste >
har ekstra dele til passat bioheat på lager til låns hvis fyret strejker