multimek skrev:
Ja har Bjarne p.. jo lavet en fin udregning på træpiller og brugsvand !
Her er en knap så detaljeret udregnings form for hvor mange kw man skal bruge på opvarmning af xxx m2 hus den er ikke 100%
Hej igen
Tak for de pæne ord
Jeg tror at man skal holde tingene lidt adskilt.
Skal man dimensionere et nyt anlæg, eller er man interesseret i at vide om ens "pilleforbrug" er for højt, så er beregningsmodeller som den du nævner meget fine,. de er dog alle baseret på nogle "erfaringstal" og evt behæftede med usikkerhed, da der er mange faktorer som har indflydelse på varmeforbruget.
Har man derimod anlægget installeret og idrift, og vil man gerne optimere på det, så mener jeg, at en varmetæller er en rigtig god investering.
På den måde er det muligt, rimelig nøjagtigt at se hvor meget varme leverer fyret iforhold til hvormeget varme der indfyres iform af f.eks piller.
På den måde kan man løbende holde styr på virkningsgraden på fyret.
Et eksempel:
Jeg hjalp min nabo med at indstallerer og opstarte en Scotte 5trins på en FB støbejernskedel.
Til at starte med, havde vi kun en virkningsgrad på 65% på kedlen/brænderen.
Efter en del justeringer og eksperimenter kom vi op på 75% i virkningsgrad (målt som afgivet effekt i varmesystemet i huset iforhold til indfyret pillemængde) det skal til den forholdsvis lave virkningsgrad siges, at fyret stå et i udhus/værksted hvor der ikke er for godt isoleret.
Alene strålevarmetabet fra selve kedlen er på ca. 1,5kW (det går dog så til at opvarme værkstedet istedet.)
Dette ville vi nok ikke umiddelbart kunne have målt uden en varmetæller.
Vi døjede dog stadigvæk med en lidt høj røgtemp, så for sjov fremstillede jeg en "røggaskøler" som blev placeret lige efter kedlen.
Den er forbundet således at returvandet fra anlægget ledes igennem den, på den måde kan vi hæve returtemp 1 grad.
Igen det lyder ikke af meget, men når der cirkulerer i snit 260 liter vand pr time, så yder den alligevel 300 watt.
Regner man med en kWh pris på 0,50 kr ved fyring med piller, så tjener den lige så stille og roligt ca. 3,50 kr hjem pr dag.
Nu har den været i drift i et år så det er alligevel blevet til over 1000 kr. (set i forhiold til en investering på 150 kr i materialer og et par timer på værkstedet) det er vel ikke så ringe endda.
Med venlig hilsen
Bjarne Petersen