Det var ikke mig der sagde det "gamle mor"
Måske var en luft/luft varmepumpe sagen.
Man kan godt drage paralleler mellem en varmepumpe og en pilleovn. De er begge placeret et sted, og så skal varmen brede sig ud i rummet/ huset. Prisen på en god pillebrænder er vel også ca. den samme som en god varmepumpe. Men så hører sammenligningen op.
Ulemper pillebrænder:
Jeg har ikke været ret mange steder med pilleovn, men de steder jeg har været har man godt kunnet høre dem. Der skal bestilles piller, de skal opbevares, slæbes ind, ovnen skal renses, aske skal fjernes, og der vil unægtelig være lidt ekstra rengøring, men det er selvfølgelig meget mindre end hun er vant til fra brændeovnen.
Fordelen må så være prisen. Ved 2000kr/ton koster en kw/h varme ca. 45øre
Ulemper varmepumpe:
Svært at finde nogle, de larmer ikke ret meget, men lytter man godt efter kan man godt høre blæseren. Det skulle da lige være designet! grim plastik dims, kontra charmerende ild i pejsen.
Så er der prisen tilbage. Hvis vi sætter COP værdien lavt, 4 så får man 4kw/h ud for hver kw/h man putter i den. Så ved en elpris på 2,20kr kw/h betaler man 55øre pr kw/h varme man putter i huset.
Faktisk reklamerer en del producenter med COP omkring 5, og så er varmen pludselig billigere end fra pillebrænderen.
Hvis der så kommer afgifter på træpillerne stiger gevinsten på varmeveksleren jo.
Konklusionen er nok at det uanset valget, bliver dyrere at varme huset op set i forhold til brændeovnen, men du slipper for at din mor kommer til skade på den gamle rustne fukssvans, når hun står og døjer med de gamle våde paller du har slæbt til huse
Efter hånden som moderen bliver "gamlere og gamlere" er det måske rart at brændslet kommer ud af stikkontakten.
Mvh. kenneth