Ja, undskyld mig - det er da det værste klamp, du har fået med i købet der
1. Forbindelse mellem kedel og den åbne ekspansionsbeholder SKAL være en stigende (minimum vandret) forbindelse, - der må IKKE være ventiler/pumper eller andet som kan spærre for damp, ved en evt kogning i kedlen !! (1 liter vand bliver til over 1000 liter damp) Du/de risikerer at kedlen sprænges, hvis det ikke er i orden.
2. Rørføring mellem kedel og resten af installation ser ud til, at være lavet i pex-rør af alt for lille dimension til en fastbrændselskedel. Er heller ikke beregnet til de temperaturer, som en fastbrændselkedel kan komme op på.
3. Det er muligt du har ret i at dine lejere mishandler kedlen, men det er faktisk en håbløs opgave at fyre i sådan en kedel når der ingen akkumuleringstank er tilkoblet. Det kan faktisk ikke undgåes, at den vil komme til at koge ind i mellem, fordi der lige er en halv pind for meget på i forhold til varmebehovet i huset. OG SÅ ER VI TILBAGE VED PUNKT 1 !!!!
Mit allerbedste råd vil være : Smid det skrammel ud !
Græd en gang, - og køb et nyt pillefyr og sæt ind i stedet, og lav det om til trykekspansion, lige nu kan du eks få et Scotte til ca 19.500,-
Alternativet er lovliggørelse af den eksisterende installation med hensyn til kedel og ekspansionsbeholder, det andet kan være livsfarligt.
Derudover kommer installation af en anden akkumuleringstank, + en ladomat mellem kedel og akku, + + + - inden du har set dig om, så har du brugt flere penge på en dårligere løsning.
Kvaliteten af ens lejere og deres behandling af det lejede, hænge næsten altid uløseligt sammen med de forhold, man byder dem. Og skal jeg være helt ærlig, så er dit nuværende varmesystem i udlejningshuset noget under niveauet, der normalt vil være ved udlejning.