Indlæg
af coctail »
Har faktisk en lille smule kendskab til begge fyr, har selv et passat c1+ ( det kaldes den model med pilllebrænder monteret) og har en nabo som har et scotte fyr, med ukendt version styring, samt viden herfra forummet.
Attesterne på passat'en er i orden og har været det længe - De følger naturligvis med fyret, ellers kan de hentes på passat's hjemmeside.
Der er fordele og ulemper ved begge 2, men hælder personlig mest til passat'en da den mere plug'and'play.
Positivt ved scotte: Hyppige opdateringer af styring med avancerede muligheder som internetopkobling og kompressorrens, solgt i ekstremt store mængder, så sandsynligheden for at din nabo har en ekstra lysføler til at ligge er stor.
Negativt: kræver viden end passat'en, afvejning af piller ved opstart og jævnligt under drift, justering af luft mv., hyppige softwareopdateringer (burde ikke være nødvendigt så ofte), lysføler og eltænder står af for et godt ord, upålideligt.
Det sidste står 100% for min egen regning, da jeg anser et fyr, hvor så vitale dele som eltænder og lysføler har det med at går i stykker med jævnlige mellemrum, for upålideligt, uanset for simpelt/billigt det er at skifte. Man ved aldrig hvornår det står af, midt i sommerferien, hvor det ikke har så stor betydning, eller dagen efter du er taget på en 10 dages vinterferie med familien og det fryser 15 grader udenfor.. Den slags skal holde MINDST 3-4 år efter mening, hvis ikke, så er kvaliteten/designet for ringe.
Positivt ved passat: God godstykkelse på 5mm (kender ikke scotte's), dansk produceret, utrolig simpel, både ved opstart og under drift. Pålidelig (iflg. passat energi bliver der stortset aldrig solgt eltændere i løsvægt), solgt en del fyr, plug and play.
Negativt: Ingen avancerede funktioner i styring, som kompressorrens og internetopkobling, ingen softwareopdateringer, ikke solgt så mange som scotte (har også været på gaden i flere år).
Personligt tager jeg det ikke som et kvalitets tegn, at hovedvægten af indlæg på et forum som dette omhandler en bestemt producent, for selvom der er solgt 50000 stk af samme fyr, så er der solgt mindst lige så mange af fyr fra de andre producenter tilsammen, men de ejere har bare ikke haft brug for at søge hjælp på nettet! De fyr kører 24/7 uden nogen problemer overhovedet, heller ikke ved indkøring, så dem hørere man aldrig noget til. den tilfredse kunde, er oftest den tavse..
I sommers skiftede jeg min ældre dantrim stoker monteret på en baxi kedel ud med en passat c1+ og sparer dervedover 1/3 piller.
Det skal siges at jeg fyldte sneglen med piller lørdag eftermiddag og trykkede 'start'. Mandag morgen tog jeg afsted til Norge, og da jeg kom hjem igen 10 dage efter kørte fyret stadigvæk, uden at have pillet ved noget som helst i mellemtiden.
Ved godt at jeg nok bliver verbalt overfaldet af vrede scotte brugere nu, men dette er som sagt min helt personlige vurdering af den information, som jeg har om begge fyr.
Kun en tåbe rydder op. Et geni behersker kaos!