Ole Larsen skrev:Godt dine problemer er løst, men hvad med de første piller der falder ned, er der ikke nogen der ryger ud i askeskuffen. ???
Hej Ole
Arunge svarede på dette i den her tråd - her kommer lige det fulde indlæg, så jeg citerer: "Mit fyr kørte perfekt den første måneds tid. Så blev det køligere, og pillestop problemerne startede.
Jeg forsøgte mig med svejsetråd i gitteret, og senere et Vøllund modificeret gitter. Det havde ingen umiddelbar effekt.
Vi pillede det midterste retarder sæt op, bukkede blikkanten i forsyningsrøret, og satte en aluminiumsplade i bunden af forsyningsrøret. Det reducerede antallet af stop markant, men jeg havde dog stadig problemet ca. 1 gang om ugen.
Så fik pillerne skylden og jeg skiftede til 6mm tyske olimp, og så brød helvede løs. Nu havde jeg stop ca. hver anden time.
Efter ialt 3 måneder tog jeg kontakt til en advokat, og fik i den forbindelse oprettet en haste sag hos Vøllund. Display, software og brænderen blev udskiftet, men effekten udeblev. Skorstenen og udluftningen i fyrrummet fik nu skylden.
Jeg havde selv eksperimenteret med at reducere max power. Så længe fyret ikke brugte mere end 50-60% havde jeg ingen pillestop. Omvendt havde jeg svært ved at holde temperaturen på de kolde dage.
Jeg læste at brænderen PB 20 Max sidder i en lang række af andre typer pillefyr, men ingen af de andre fabrikanter har en rist implementert for enden af forsyningsrøret.
Jeg pillede risten ud for en uge siden, og fyret har kørt perfekt siden.
Jeg har netop tømt skuffen, og havde ingen piller i askeskuffen."
citat slut.