Jeg er i fuld gang med skitserne til mit nye anlæg og skal nok opdatere den tråd når skitsen er klar
Pt. er jeg blevet forvirret omkring valg af akkumulatortank. Jeg tænker at få en på 800-1000 l – mere plads har jeg ikke.
Nu kommer spørgsmålene:
1. Er der ikke risiko for at ødelægge lagdelingen hvis jeg lader solvarmen varme tanken op via en spiral i bunden? Når der nu kommer meget varme i bunden af tanken vil den jo søge op og ødelægge lagdelingen – der skal tilføres varme fra pillefyr i toppen.
Min tanke var at finde en løsning hvor solvarmen overføres via en ekstern varmeveklser, hvor udgangen på varmekredssiden tilføjes højere op på tanken (måske øverst) – og retur til varmeveksler selvfølgelig tages fra bunden af tanken. Dvs. en tank uden varmespiraler.
Hvad er jeres tanker og erfaringer omkring dette?
2. Jeg kan se at der er rigtigt mange tanker og indlæg omkring lagdeling og akkumulatortanke – og forvirringen bliver ikke mindre når meninger om VVB til solvarme blandes med ind i den snak. For mig at se er det vel 2 forskellige formål; akkutanken har til formål at opsamle og lagre varmen når den kan produceres effektivt (ved solskin og længere sammenhængende fyringer) for derefter at bruge den langsomt til rumopvarmning hen over døgnet. VVB har derimod til formål at sikre der er tilstrækkeligt varmt brugsvand til det ”kortvarige” forbrug ved bad, rengøring og madlavning. Kortvarigt er jo selvfølgeligt relativt
![:o :o](./images/smilies/icon_surprised.gif)
3. Er der nogen som har nogle henvisninger til teorier og forsøg omkring lagdeling? Jeg tænker at der er nogen der har lavet nogle strukturerede undersøgelser omkring dette i forbindelse med varmeanlæg.
Ser frem til indlæg på dette gode forum!