Lidt svar fra Niels Lyck
Tja, det er nok svært at afklare endegyldigt hvad der er den mest effektive løsning, og jeg mener også at det kommer an på hvordan man bor, éns helt konkrete forhold.
For mig er det så simpelt som: Bufferen afkobler produktion og forbrug. Derfor giver løsningen et højere udbytte i mange, formentlig langt de fleste situationer. Er dagen nogenlunde varm og solrig, så ønsker du ikke at overopvarme huset med solvarme fra kombianlægget. Når solen går ned og der bliver køligt, får mange huse behov for varme - her starter så fyret i stedet, hvis du ikke har buffer.
Dette, sammen med at vi ved at anlæggene har et lavt strømforbrug (se f.eks. Michael i Ugerløses målinger:
http://vvfs.dk/pages.php?pid=51&cid=133), er mere holdbare (ingen brugsvandsbeholder) og så giver rent, frisk vand fra varmtvandsstationen var det, der fik mig tændt på idéen. At andre foretrækker de mere traditionelle anlæg, det står dem jo frit for, og det er helt rigtigt at de typisk er billigere i anskaffelsespris. Du skal imidlertid ikke skifte varmtvandsbeholderen mere end én gang, før denne betragtning bliver irrelevant....
Venlig hilsen Niels
Varmt vand fra solen
Gunløgsgade 43
2300 København S
Tlf. 32578403 - 29727052
Og i en efterfølgende uddybelse:
Hvis du sammenligner løsningen med en solvarmebeholder med spiraler og min bufferløsning, så mener jeg at den eksterne veksler har en bedre ydelse end spiralen. Det koster så en ekstra pumpe mv.
Trevejsventilen (sammen med omdrejningsreguleringen) giver så derudover mulighed for hurtigt at lave noget varmt vand i toppen af bufferen, hvilket kan siges at være mere relevant, jo større bufferen er i forhold til solfangerarealet.
Om lagdeling kan siges at: I solvarmebeholder-løsningen med spiral i bunden er der ingen lagdeling under opvarmning, og det er heller ikke forenligt med princippet: I det omfang spiralen opvarmer vandet, stiger det varme til vejrs, og det kolde "falder ned", så spiralen "køles" bedst muligt. Hele beholderen vil altså tendere mod at have samme temperatur. Lagdelingen opstår først under aftapning, hvor koldt vand løber ind i bunden, når man tapper varmt, så den varme zone hele tiden ligger i toppen, stadig mindre, som timerne/dagene går, men næsten på samme høje temperatur. For at få varmeenergien til at holde længst muligt, er det afgørende at man bevarer denne lagdeling, dvs. netop ikke gør andet end at tappe varmt vand fra toppen. Anlæg, hvor man hiver varme ud fra topspiralen, eller buffere, hvor varmtvandsbeholderen sidder i toppen og køler, ødelægger lagdelingen/udjævner temperaturen i hele beholderen og formindsker dermed drastisk den mængde solvarme, der kan tappes, før solen igen skal skinne, eller fyret tænde.
Allerede før jeg startede firma i 2001 så jeg en rapport fra et tysk universitet, der undersøgte den reelle lagdeling i en række markedsførte beholderkoncepter. Konklusionen var, at 1) kun få virker; 2) Flere formindsker faktisk lagdelingen i forhold til en standardbeholder uden de "smarte" beholderindmads-løsninger. Det skyldes selvfølgelig at koncepterne bygger på ideer, hvis virkning er dyr og tidskrævende at efterprøve i praksis - hvilket deres opfindere så heller ikke har fået gjort. Vi har jo alle den svaghed, at vi nemt begejstres for egne idéer, og har svært ved at forkaste dem igen...
Derfor har jeg en naturlig skepsis overfor sådanne koncepter, som jeg prøver at vurdere efter mine egne fornemmelser og erfaringer. Dén med pladerne indeni synes jeg virker som en løsning, der måske kan "sælges" til lægmand, men som efter min bedste overbevisning ikke kan have nogen positiv virkning i praksis. Du kan ikke "afspærre" forskellige temperaturzoner fra hinanden med plader af et temperaturledende materiale, og da specielt ikke, hvis "afspærringen" ikke er fuldstændig - så risikerer du bare en ekstra, uheldig "tunneleffekt" dér, hvor vandet stadig kan passere.
Hvis du sammenligner dit anlæg med ekstern veksler og trevejsventil med den traditionelle tospiral-løsning, så ser jeg altså fordelene ved dit anlæg som
- den nævnte, højere vekslereffektivitet
- den nævnte, hurtigere opvarmning af det vand, der står umiddelbart for at skulle bruges (i toppen af beholderen)
- den nævnte mulighed for at gemme varmen, til der er brug for den (buffer)
- "topladningens" mulighed for, let og elegant, og på en måde der understøtter den naturlige lagdeling, lige at hæve temperaturen på det topvand, der måske har tabt lidt for mange grader til at virke godt som brugsvand(-s-energikilde)
Dette selvfølgelig udover holdbarhedsaspektet (alle store komponenter holder 50 år eller mere), og fordelen ved det friske, varme vand.
Venlig hilsen Niels
Varmt vand fra solen
Sætter vi det sammen med det link jeg vedlagde i ovenstående, så er mit biddrag (og Niels´) hermed overstået. Det kommer til at stå, som en endelig holdning herfra.
Svar som jeg vurderer som primitivt projektive eller usaglige gider jeg ikke forholde mig til.