Indlæg
af MichaelK »
Nu er dette forum jo, i udstrakt grad, et forbrugerforum. Vi deler gode, såvel som dårlige oplevelser med hinanden.
Derved kan vi (forbrugere) jo advare hinanden mod "brodne kar" i branchen, eller fortæller hinanden om gode og
dårlige produkter. I den sidste ende skulle det jo gerne føre til, at producenter/importøre og montøre, vil gøre deres
bedste for at levere velfungerende produkter, og -løsninger.
Det vil jo uværgeligt føre til, at nogle vil føle sig uretfærdigt behandlet. Oftest er det dog mit indtryk, at de selv bære
en væsentlig del af skylden herfor. Blandt andet ved at efterlade et indtryk af, at man er mere interesseret i profit,
frem for afhjælpning af de problemer som nogle kunder står med. Omvendt må man heller ikke være bleg for, at der
findes urimelige kunder. En sag har altid 2 sider. Det kan sommetider være svært at huske på i kampens hede.
Men det er jo netop et faktum, at der faktisk er en del forskel, mellem oliefyr og pillefyr. De færreste kan vel være
ueninge i, at både konstruktionen og i særdeleshed brændslet, kan variere meget. Modsat oliefyr, som er rimeligt
ensartede i konstruktion, og hvor brændslet er meget ensartet, uanset hvor det kommer fra. det gør det jo bare lidt
lettere at programere en oliebrænder. Der er knap så mange variabler.
Netop forskellen mellem de enkelte træpilleprodukter, udgør jo en særlig udfordring for producenterne af pillefyr.
Og derfor er der rigtig mange flere variabler, når man skal finde frem til evt. fejl på et anlæg. Oftest er det sikkert
en kombination af flere elementer, der skaber problemer.
Det vigtigste for en producent, er vel konstruktive tilbagemeldinger, der kan føre til en videreudvikling af produktet.
En proces, der gerne skulle skabe opgraderinger, såvel som helt nye produkter til kunderne. Kunststykket, som jeg
ser det, er jo netop at finde det tidspunkt i processen, hvor produktet er forsvarligt at sende på gaden, men hvor man
må påregne, at der stadig kan være nødvendigt med enkelte forbedringer og softwareopdateringer hen ad vejen.
Når man så gennemlæser forummet, så kunne man godt få det indtryk at nogle producenter, forsøger at springe over
hvor gærdet er lidt lavere. Senest har EkoHeat gjort sig uheldigt bemærket, blandt andet ved at optræde uheldigt over
for de kunder, der har problemer med deres anlæg. Man får hvad man betaler for, kunne man fristes til at sige. Men
det er ikke hele sandheden, for også andre har haft problemer. Og endligt er der dem, der er blevet kvalt i arbejdet,
fordi enmandsfirmaer sjældent kan overkomme 1000+ kunder, og samtidigt levere ordentlig salg og service 24/7.
Netop små producenter har sjældent råd til den store udviklingsproces, den må komme hen ad vejen. Og derfor vil de
købere, der står med nogle af de første modeller, sandsynligvis have lidt flere problemer. Det må potentielle kunder
altså også have i baghovedet, når man går på jagt efter et billigt alternativ til olieslugeren.
Det er så også på den konto, at de lidt dyrere anlæg finder en del af deres eksistensberettigelse. Ofte afspejler prisen
en stor del af del udviklingsarbejde, der ligger bag ved produktet. Kvalitet koster oftest lidt mere, og en del af salgsprisen
skulle gerne afspejle serviceniveauet, når det så endeligt går galt.
Ovenstående er hverken en kritik, eller et angreb på bestemte personer/produkter, men generelle betragtninger jeg
har gjort mig, gennem mine efterhånden mange år her på forummet. Jeg betragter mig selv som heldig. Heldig fordi
jeg lykkedes med at finde et rigtigt godt produkt, der bare har fungeret fra dag 1. Men også heldig fordi det lige så
godt kunne havet været mig, der havde gjort et uheldigt køb, og stået med en masse problemer. Jeg kendte ikke til
dette forum inden jeg købte mit anlæg, og heldigvis har det heller ikke været til nogen ulempe. Til gengæld ville jeg
godt nok ønske, at nogle af de medlemmer der har problemer med deres anlæg, havde stødt på dette forum INDEN
de købte deres anlæg. Så kunne de måske have undgået rigtig mange problemer og ærgelser?
Og til sidst en opfordring til sælgere og producenter. I bør nøje overveje, om nogle af de anlæg, der sælges som
"gør det selv anlæg" (Plug&Play?), i virkeligheden burde begrænses til kun at måtte installeres af installatøre med
kendskab til netop jeres produkt. Og i samme åndedrag, skulle kunne henvise til en montør med netop denne viden.
Kunden kan jo ikke altid være sikker på at montøren kender anlæget, selvom han måske påstår det modsatte?
Mvh.
»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«
Citat: Mark Twain