studser lidt over det her med varmepumpen - har i gulvvarme eller radiatorer - eller et mix?
Det er rigtigt at jeg kompenserer ved akkutanken, men jo også ved at fyret ikke kører fra 15/4 til 15/10 - pga solvarme og elpatron og overskudsstrøm fra solceller. Men jeg ville da have foretrukket det hvis min viking bio brænder kunne være på 10kw istedet for de 17kw som jeg har fået den justeret ind på. Kunne godt mase den ned på 12kw, men virkningsgraden bliver for ringe frygter jeg.
Og med jeres setup - hvor fyret ideelt set ikke skal køre mere end 4-5 måneder om året, så gør i ret i
1) køb ikke for dyrt
2) topydelse i lavlast er ikke alfa omega, ej heller mange avancerede styringsmuligheder
3) alt efter forholdene så har i 4 gode og forholdsvist udbredte pillefyr at gå efter - scotte med det store servicenetværk, bedste indkøbspris, billige reservedele og den kan med urstyring spille fint sammen med kombianlægget - måske en keramisk eltænder skulle overvejes (ved dog ikke helt hvad status er på dem) - dannidines herinde kører sin scotte på den måde og bruger ca 3 ton om året til mere end 200m2. MGM er for de magelige, den laver det meste af arbejdet selv men er endnu ikke så udbredt i dk. Vølunds Pellux 100 - nyt fyr, som ganske rigtigt ser ud til at være noget solidt svensk kram - på den lange bane ved vi ikke så meget endnu - den kan indstilles til at modulere mellem 4.5 og 10-11kw cirka (kan gå helt op til 20kw) og tænderen er som min testet til 50.000 tændinger (min har pt 4-6 i døgnet). Atmos d14p - kan indstilles til at køre mellem 4-14 kw, tænder og slukker selv (en kopi af den svenske iwabo brænder, som også er testet til en frygtelig masse tændinger), men den kan ikke fåes i kompaktløsning. Der er to større forhandlere og Atmos fabrikken i Tjekkiet går ikke på røven foreløbigt. Det tror jeg heller ikke Kozlusan (mgm), eller NBE (scotte), eller vølund (pellux 100) gør.
Skal jeg være negativ og slagfærdig kan man sige følgende:
Scotte: Pingelpangel hvor der springes over hvor gærdet er lavest på visse basale dele, der skal vejes piller af - ensidigt fokus på udvikling af styring og magelighedsfeatures, og du skal have en fotosensor og en eltænder liggende, så du kan skifte dem når de ryger.
MGM: Ikke udbredt, ikke så kendt her i DK, lille pillemagasin - tegner godt, men hvordan ser det ud om 5 år, hvor mange forhandlere, serviceteknikere?
Vølunds Pellux 100: Nyt produkt og begrænsede brugererfaringer, allerede nu oplever nogen problemer med at de midterste retardere skal tages ud for at få ordentligt træk - det er sgu ikke godt for virkningsgraden.
Atmos: Håbløst gammeldags - lortet kan ikke en gang modulere. Og så skal du selv rense den!! (hyleriet om det er dog helt overskruet - jeg tror jeg kommer til at brænde fire paller af om året - det bliver til en hovedrens pr palle (10 min), 4 tømninger af askeskuffe, og 4 hurtigrens (5 min) på et år.
Alle pillefyr skal i øvrigt renses i et eller andet omfang - fuldautomatisk rens er smart, men også her skal der en askesuger til en gang om året..
anyways - i går med stor sandsynlighed ikke galt i byen med et af de fire anlæg. Håber Triumph eller en af de andre mere erfarne vil nuancere dette indlæg