Helt firkantet betragtet, så er et wavin-rør vel et wavin-rør uanset hvem der sælger det? Det samme gælder vel et ifø-toilet, Grundfoss pumperne, mærkevarearmaturer med mere.... Det er et alt for billigt argument, at netbutikker og billige byggemarkeder sælger en ringere kvalitet i forhold til Rasmus Holbech, Sanistål osv. Tåbeligt, tåbeligt argument!
Når det så er sagt, så har jeg et dugfrisk eksempel, fra samme dag programmet blev vist. Den dag havde jeg ringet til fire fynske vvs-ere, for at forhøre mig om pris på tilslutning af min ovn til centralvarme (se tråden her:
viewtopic.php?f=51&t=19313 ). For alle fire gjaldt det, at alt var muligt, indtil jeg nævnte, at jeg allerede havde købt delene til arbejdet, idet jeg havde villet gøre det selv. Med den oplysning ville ingen af de fire lave arbejdet. De henviste til, at de så havde en garantiforpligtigelse på et anlæg monteret med "Kina-dele" som ingen kender kvaliteten på. De to sagde direkte, at de havde hele deres fortjeneste på avancen, idet timeprisen var den løn de skulle give medarbejderen. Deres forslag var, at jeg leverede delene retur og fik et tilbud på hele installationen inklusive delene.
Enden på det blev, at jeg selv laver tilslutningen, som først planlagt. Håber at nogle af jer, der kender til den slags, vil kigge på min tråd under vvs og komme med hjælp til installationen.