Jeg har derhjemme en Hwam 2610c med AutoPilot IHS. Vi har haft den et halvt år og har pga. årstiden ikke brugt den voldsomt meget udover de sidste 14 dage og lidt før sommeren.
Det skal siges at jeg overhovedet ingen erfaring havde med brændeovne før denne. Vi er glade for vores brændeovn, men mest pga. udseendet og størrelsen.
Styringen er vi ikke helt ellevilde med – der er en del finurligheder som kan finde på at drille. Eksempelvis har vi flere gange oplevet at den lukker for tidligt for luften ved opstart, så der ikke kommer ordentlig gang i bålet.
Derudover beder den indimellem om brænde selvom der er godt gang i bålet. Jeg lægger dog som regel først brændet ind når der kun er gløder tilbage.
Slutteligt, så støjer spjældende en smule når de åbner eller lukker i.
Vi er glade for funktionen med at den forsøger at holde en indstillet rumtemperatur – på denne tid af sæsonen, hvor der er knap så stort et varmebehov har vi dog bedst resultater med at den skal holde ca. 25 grader i stuen hvor brændeovnen hænger.
Afsluttende vil jeg lige sige: Vi er glade for vores brændeovn, men ikke synderligt pga. IHS-delen
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
. Jeg ved ikke om vi ville være mere glade for en anden brændeovn med knap så meget elektronik, da jeg som sagt ikke har erfaring med andre brændeovne.