Indlæg
af Ernst Drastrup »
En lille kommentar til dit diagram.
Nu er det ikke så slemt, da du har vacuumrør, men hvis der er tale om plane fangere.
Så sidder din trykekspansion og sikkerhedsventil på den forkerte side af kontraventilen.
Hvis et solvarmeanlæg koger, så er det skruet forkert sammen.
Ved pumpesvigt opstår der ret hurtigt en damplomme oppe i toppen af fangerne. I dit tilfælde kan den kun komme ud ned gennem fremløbet og spiralen og ud af sikkerhedsventilen.
Det skal være sådan, at ved pumpesvigt, så skal væsken kunne trykkes baglæns hjem i trykekspansionen, som skal kunne rumme al væsken, der er i fangerne.
Der må aldrig forekomme komponenter mellem fangernes retur og sikkerhedsarrangementet.
Men ved Vacuumrør, der er det jo meget begrænset, hvor meget vand der står oppe i manifolden.
Men alligevel kan det drille, når overtrykket ikke uhindret kan gå hjem i trykekspansionen.