Ja jeg sympatiserer altså til fulde med Heines overvejelser - hvor er det bare svært, der er så mange faktorer at tænke ind i det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har været hele vejen rundt...
sidder og kigger på tilbud fra både Biotech og Bioheat (som til 46500dkr pludselig blev interessant igen)
MEN - som min indsigt i emnet er blevet lidt bedre, så falder tingene langsomt på plads.
Scotten har en kæmpefordel i servicenetværk - der er sandsynligvis ikke det spørgsmål, der kan stilles, som der ikke kan gives svar på herinde på forum. Og den er blevet endnu mere interessant med det Danni skriver (og hans måde at bruge den på).
MGM er en anden type fyr - efter østrigsk forbillede, meget lidt arbejdskrævende, den er kompakt m. 225l magasin (15kw udgaven) - og det ser meget spændende ud - læs evt Klaus tråd i mit fyrrum og mine indstillinger.
Vølunds pellux 100 er ny på stammen, men jeg synes det tegner rigtig godt - med muligheder for både teknik nørden og for ham/hende, der vil have det simpelt.
Atmos er et gennemprøvet fyr - enkelt og let at gå til - Ugelvigs setup tror jeg ikke kan gøres meget mere slidstærkt.
Jeg selv hælder pt. til den svenske Pellmax Ub med en viking Bio brænder - sat sammen med solvarme (minianlæg fra vvfs.dk) - plads er en mangelvare ved mig og fyret har med kompaktsilo de rette dimensioner (næsten).
Det jeg prøver på at skrive er: Tag ud og se på de forskellige, der er ingen af de ovenstående pillefyr, som er dårlige - hvilket der er bedst til dig, er jo det du selv må finde ud af.