jakob40004000 skrev:Av min arm! Nogen der ved om regnskabet er blevet offentliggjort? Eftersom Ekopower kun har det ene produkt, så kan det her jo kun ende på en måde? What to do!
Hmm... Der findes øjensynligt Ekoheat pillefyr der fungerer til brugerens fulde tilfredshed, så der er vel ikke så meget andet end at glæde sig over det, og satse på at reservedele ikke bliver et problem på sigt. Med denne offentlige øretæve kunne man nu godt forestille sig at der kunne blive problemer på den front.
Dem der har måtte kæmpe længe med at få en stabil varmekilde ud af dyret uden succes har stadig muligheden for efter gentagne forsøg på afhjælpning af problemet, at få handelen hævet.
Godkendte reklamationer forlænger vist per default garantiperioden, men det er da nok værd at få noget på skrift.
Er man træt af det hele, ønsker fred, ro og en ende på at være tester af produktet, så regn på hvor stort tabet for selve fyret er når evt. besparelse på hidtidige drift er fratrukket, synk spyttet og smid dyret til skrot. Køb et gennemtestet og velrenommeret pillefyr og kom igang med at tjene tabet ind.
Der er rigtig gode pillefyr derude der kun skaber glæde og besparelse. Biowin, Økofen, MGM osv osv. Her behøver man ikke at være nervøs for et uventet lejrbål rundt om fyret.
Var man til ekoheat fordi det var en overskuelig investering (og der er desværre prismæssigt langt op til ovennævnte) så køb da for hulen noget der er endnu billigere men bare virker. Et Scotte fra NBE vil jeg til enhver tid anbefale uanset brugerens tekniske formåen. Der er så meget hjælp at hente rundt omkring hvis man er i tvivl, og når fyret er justeret så kører det.! Nul brand, nul askepladebøvl, nul buldren i skorsten, nemt, enkelt og meget ligetil. Basta!
Ikke et startskud til "pillefyrs mærke religionskrig", men når nu noget bare virker, så er en anbefaling altså ikke specielt vanskeligt.