icepirat skrev:Jeg påtænker i løbet af foråret at investere i et pillefyr og har i den anledning kigget rundt på nettet samt været hos 2 forskellige forhandlere.
Jeg er i første omgang faldet for den der forhandles hos Bauhaus under navnet Admiral, grunden er at den rent designmæssigt tiltaler mig.
Nu er det så jeg spørger om der dybest set er nogen større forskel på disse pillefyr, for mig ser det ud som om at brænderen er den samme (mere eller mindre)
Næste spørgsmål er om disse pillefyr med navnene WOODY, SCOTTE og ADMIRAL ikke er de samme blot under forskellige navne.
Og så lige et spørgsmål mere, findes der pillefyr med indbygget varmtvandsbeholder?
Det sidste spørgsmål er foranlediget af at mit pillefyr med pillebeholder skal stå i et bryggers på ca. 9m2 og der skal jo også være plads til andet i bryggerset.
Håber der er noget i dette forum der vil bidrage med oplysninger.
Med venlig hilsen,
iceprat
Hej og velkommen til.
Skynd dig at skrive nogle hus data (m2, isolering, gulvvarme osv.)
Hvad vil du fyre med? Kun piller?
Har du tænkt på om du vil supplere med solvarme senere evt.?
Hvor meget arbejde/tid vil du bruge på den daglige drift?
Dem du skriver om, kræver f.eks lidt mere plads end den jeg har.
Med det lille magasin fylder den kun ca. 143,5x50,4 på gulvet, selvom det ikke er tilrådeligt at købe det lille magasin.
Men nogen gange er man jo tvunget til at gå på kompromis.
Skriv også hvor du bor, så er der helt sikkert en venlig forumbruger du kan komme ud og sparke fyr hos.