Indlæg
af nemocharley »
energifanger er en rund satan man kan sætte i forbindelse med sine jordvarmeslanger, den står på udedelen af huset (ligesom en luft/vand varmepumpe). Den har den fordel, at den trækker varmen ud fra luften når dette er mere rentabelt end at hente den fra jorden - dette sker fuldautomatisk, via styringen i inderdelen - som jo oftest vil sidde sammen med en større vandtank +300liter. Smider du yderligere termisk solvarme oveni (som jo kan bruge både gulvarme og jordvarmeslanger og akkutank som buffer - ja så har du et anlæg med minimalt slid og strømforbrug. Solcellerne oveni gør det perfekt.
Vi har nogle gode venner som har jordvarme, det brænder cirka 6000kw af årligt til 150m2 af yderst tvivlsom isolering (der er ikke engang gulvarme i hele stueniveau-arealet. De har en brændeovn i stuen godt nok. Herfra min sofa tør jeg ikke være skråsikker og sige at du på ingen måde bør komme over det tal.... - meeeen det lyder sgu lidt højt.
Der kan være en hvis ræson i at "overdimensionere" varmepumperne lidt da deres COP er bedst ved 50-70% af max ydelse (hvilket jo også afhænger af fremløbstemperatur, som du i dit hus vil kunne sætte meget lavt). Det er omvendt med biobrændselskedlerne - eller det er der ihvertfald en del der mener (en god buffertank kan løse meget, mener jeg lige pt.)
Nuvel ovenstående er jo bare en vej at gå. Biobrændsel med solvarme er også god - måske endda bedre (det kommer an på så meget). Dit solcelleanlæg vil så sikre dig gratis strøm de næste 20 år frem (hvilket vel egentlig godt kan gøre en lidt smålykkelig..)
Hvis du vil have både brændefyr og pillefyr - så anskaf to enheder. Jeg har ikke forstand på det, men dem der har, siger det er den bedste løsning.
Jeg har et andet forslag til dig. Nu hvor du siger at du gerne vil fyre med flis, så kunne du jo med en flishakker lave lidt billig brændsel selv.
Så hvad med:
1) nyd solcellerne
2) køb Twinheats Cpi12 (min drømmestoker til ca 55.000)
3) Havde du skaffet solvarme? Hvis så - så skal det selvfølgelig rigges til i en akkutank som Cpi12éren også fyrer ind i. Tankstørrelse - til vakummrør mener jeg at huske at man sagde 5-10 liter pr. rør (jeg synes nu ikke de er så grimme). Tag evt. snak med Henrik Schack (q-pro.) eller Niels Lyck (varmtvand fra solen). I den størrelse du skriver om kan det nok ikke anskaffes for under 40.000). Jeg er selv en stor tilhænger af solvarme, da det er den eneste gratis energi vi kan hente (medmindre du har fri adgang til træ), men i sandhedens tjeneste så er solvarme svær at tjene ind, når det kombineres med biobrændselsfyr. Men det giver selvfølgelig nogle komfortfordele, og en buffertank vil jo nok også hjælpe lidt på stokerens årsvirkningsgrad.
Har du virkelig brug for mere energi????
Senest rettet af nemocharley 14 jan 2013 22:50, rettet i alt 2 gange.