Opfølgning:
VSS'eren sendte sagen til Sanistål (deres grossist) som sendte den til Ekopower. Erling fra Ekopower ringte så for en times tid siden, de sender en ny gevindklods. Jeg håber jeg har den imorgen så jeg kan få det op at køre (med mindre post/fragtmand ikke vil aflevere når vi ikke er hjemme - krydser fingrer). Ekopower vil have den defekte retur hvis de skal dække, det er selvfølgelig ikke noget problem.
Vi talte lidt om årsagen, han mente først det var for mange piller pga optændingsforsøg, men der lå ingen uforbrændte piller i herden da jeg hev den ud. Jeg tror mere det har været lidt på vej pga slaggedannelse før jul da fyret blev overfodret. Vi oplever temmelig store udsving i hvor meget sneglen hiver op fra magasinet, så jeg er begyndt at veje piller af en gang om måneden.
Jeg skiftede til ikke-komprimerende magasin for 10 dage siden for at holde lidt øje med asken, og da jeg lige checkede i aftes så den ok ud (måske en anelse grov), men vil se nærmere på det når jeg samler fyret igen.
Squashbuddy & jakob40004000 tak for jeres kommentarer. Det er især dejligt at høre at det ikke alle steder giver problemer
Jeg håber det kommer til at køre fint igen hos os.
Jeg skal nok være lidt mere opmærksom på askepladens lyde i fremtiden, vi havde lidt piv i rørene på et tidfspunkt, men jeg tror det var askekomprimatoren. Nu hvor jeg har taget den ud er det jo nemmere at isolere den lyd
Så med lidt held har vi varme igen imorgen.
mvh
Nicolai