Indlæg
af John Dudley »
1. For at mindske smuds og luftvejsgener fra de små sodpartikler, der hvirvles op, når kedlen børstes ren, sætter jeg udsugning til trækstabilisatoren, ved hjælp af en støvsuger (Nilfisk Aero 20). billede 1
2. Min Oppo kedel står på et betongulv i en uopvarmet garage. For at forhindre varmetab igennem kedlens uisolerede bundstykke, har jeg passet et lag molersten (med bredsiden ned) til i bunden af kedlen. Der er god plads til askeskuffen ovenpå. billede 2
3. Oppo Black Stars kigge-lem er lavet af en plade vermiculite (tror jeg), som er ildfast og isolerende. Den er 20 mm tyk og fæstet til et ovenliggende stållåg med en kort, tynd kæde. Når man løfter stållåget, trækkes kigge-lemmen med op. Formålet med systemet er, ifølge NBE, at kunne fintrimme forbrændingen ved at studereflammens udseende gennem kigge-lemmen. Dette, siger NBE, ”kræver korte, hurtige observationer af flammen,” for observationen vil ellers påvirkes af falske luft, der også trækkes ind i kedlen, når kigge-lemmen står åben.
At studere flammens udseende i korte, hurtige observationer er et problem, og tilskæring og dimensionering af vermiculite pladen giver varmetab, kan man mærke.
Jeg har tidligere bygget keramikovnne, og havde et stump 50 mm vermiculite-plade liggende, som jeg tilskar som en bedre erstatning. Vermiculite-plader kan bearbejdes med sav. Jeg borede også et 45 mm hul i pladen, hvorigennem jeg kan se flammen på hærden. Oven på dette hul lægges en stump brændeovnsglas (almindeligt glas vil revne af varmepåvirkningen), således at igen falsk luft trækkes ind ad den vej. Den ny vermiculite-plade sidder fint, og jeg kan i ro og mag studere og trimmer forbrændingen. billede 3, 4 og 5.
Mvh
John
-
Vedhæftede filer
-
![5 flammen igennem glasset.JPG (172.76 KiB) Vist 1317 gange 5 flammen igennem glasset.JPG](./download/file.php?id=8234&t=1&sid=14c47ba4a495429180989fe83edd7653)
-
![4 brændsikkert glas.JPG (131.44 KiB) Vist 1317 gange 4 brændsikkert glas.JPG](./download/file.php?id=8233&t=1&sid=14c47ba4a495429180989fe83edd7653)
-
![3 vermiculite-pladen.JPG (215.35 KiB) Vist 1317 gange 3 vermiculite-pladen.JPG](./download/file.php?id=8232&t=1&sid=14c47ba4a495429180989fe83edd7653)
-
![2 molersten.JPG (208.71 KiB) Vist 1317 gange 2 molersten.JPG](./download/file.php?id=8231&t=1&sid=14c47ba4a495429180989fe83edd7653)
-
![1 udsugning.JPG (217.22 KiB) Vist 1317 gange 1 udsugning.JPG](./download/file.php?id=8230&t=1&sid=14c47ba4a495429180989fe83edd7653)