Indlæg
af Brandsen »
Halløj i forum,
I al fairness, et der jo en pointe i, at pillefyr og stokere er beregnet til fast brændsel,
og altså ikke flydende olie. En kop madolie til at tage smuld i bunden af tanken gør
næppe nogen forskel, man har man hældt en hel dunkfuld spildolie i tanken, så er sagen
jo en helt anden.
Fyrede selv en kort periode med rapspiller, og hele raps, og inden jeg prøvede det, brugte
jeg rigtig meget tid på at 'kloge' mig på emnet. Det jeg var mest bange for, var netop
at pillerne eller rapsen skulle begynde at 'svede' ren olie når de kom tæt på brændkammeret,
og i så fald skulle man være sikker på at sneglekanalen var i vatter, og at den var 100% tæt,
ellers kunne man risikere ren olie lække ud nogen meget uheldige steder.
Det gik nu rigtigt fint i min Baxi, og skal lige love for det drøjede noget på træpillerne,
så gør det gerne igen hvis jeg får chancen, men det betyder ikke andre stokere, med en
anden konstruktion også gladeligt kører med meget olieholdigt brændsel.
Nå, håber virkelig der snart der kommer en 'dødsattest', så årsagen til de brændte fætre bliver afklaret,
for indtil da, kan vi alle blive tossede af, at spekulere over hvad hulen der fik dem til at brænde.....
Det er sgu da underligt, at nogle bare kører helt upåklageligt og har glade brugere, mens andre har utrolige
kvaler og problemer, og så ikke mindst en del der ender med at futte af....
__________________________________________________________________
Med venlig hilsen, Brandsen
Baxi Multi Heat 2.5 med 600l tank, iltstyring, prom 1.08 ( Installeret Oktober 2005 )
Scotte BS Mini 10kw ( Installeret Juni 2013 )