lille_smed skrev:hvis man ikke var usiker så er jeg da blevet det nu
Tja, der er jo egentlig svaret på en del spørgsmål. I følge SBI anvisningerne 224 og 221, kan
damspærren undlades, hvis der anvendes papiruld. Fordi papiruld har fugttransporterende
egenskaber, som mineraluld ikke har.
Men et klart svar har Du/Vi dog ikke fået. Men jeg synes dog, at oplysningerne kan bidrage
til at have et vist beslutningsgrundlag at arbejde ud fra.
Skal man have alt loftbeklædningen ned, og opsætte dampspærre, for at efterisolere med
mineraluld, kan man altså spare dette ekstraarbejde ved at anvende papiruld. At papiruld
ikke er helt så formstabilt, og bestandig over for biologisk nedbrydning som mineraluld, er
stor set det største minus jeg kan få øje på. Men så længe konstruktionen, som helhed, kan
opretholde er optimalt miljø for papiruld (Tæt tag og god ventilation), skulle papirulden jo
kunne holde i mange år.
Personlig bryder jeg mig nu ikke om, at papiruld ikke er så bestandigt over for brand, som
mineraluld. For selv om produktet er behandlet med brandhæmmende stoffer, kan det dog
stadig brænde i et vist omfang. Der har mineraluld et vist forspring, i mine øjne.
Skal risikoen for brand minimeres, anbefales det jo alligevel at beklæde med 2 lag gips. Og
så er vi jo sådan set tilbage ved det med loftbeklædningen.
Mvh.